Åbent for tilmeldinger til ISWA's årskongres
Den 7. – 9. oktober afholder ISWA (International Solid Waste Association) deres årlige kongres under titlen "Circular economy - what are you doing?"
Værter for årets kongres er foreningens spanske nationale medlem Ategrus og kongressen afholdes i Bilbao i Spanien. Programmet, der strækker sig over tre dage, vil fokusere på bæredygtig affaldshåndtering, cirkulær økonomi og ressourceeffektivitet under følgende seks hovedoverskrifter:
- Bæredygtige byer
- Teknologier til affaldshåndtering
- Digital innovation
- Klimaforandringer
- Social innovation
- Marint affald
Som altid vil der også være mulighed for at deltage i en række tekniske besøgsture rundt omkring i regionen.
Du kan læse om programmet for årets ISWA-kongres og tilmelde dig som deltager ved at klikke her. Du har også mulighed for at deltage som udstiller eller for at komme med bidrag til oplæg på konferencen. Deadline for sidstnævnte er forlænget til 18. marts.