Åben høring: Grønlistning af flere affaldstyper til nyttiggørelse?
04. juli 2025

Åben høring: Grønlistning af flere affaldstyper til nyttiggørelse?

Europa-Kommissionen har åbnet for en høring af, om flere typer af affald skal grønlistes under Transportforordningen. Formålet er at indsamle input fra en bred kreds af interessenter om, hvilke affaldsstrømme der skal behandles. Høringen er åben indtil den 31. oktober 2025.

Kommissionen forventes at fremlægge delegeret retsakt, der fastsætter kravene for klassificering af visse affaldsstrømme som grønlistede. Derudover forventes foranstaltningen også at indføre grænseværdier for forurening.

Initiativet skal bidrage til at lette transporten af affald med henblik på nyttiggørelse og høj kvalitet af genanvendelse mellem medlemsstaterne. Den forventede retsakt vil have til formål at identificere specifikke affaldsstrømme samt sikre korrekt forsendelse og bevægelse af affald.

Den vil supplere forordning 2024/1157 (Transportforordningen), som fastlægger nye regler for affaldstransport for at sikre harmonisering i hele Unionen, forbedre mulighederne for nyttiggørelse af affald og begrænse eksporten af alt affald til ikke-OECD-lande, samtidig med at den bekæmper ulovlig affaldstransport. Derudover vil foranstaltningen også være i overensstemmelse med målsætningerne i den forventede lov om cirkulær økonomi.

Hvis man ønsker at følge udviklingen, kan man abonnere på notifikationer, se mere på linket nedenfor.

Læs mere
Europa-Kommissionen, 2. juli 2025, Have your say, Green-listing certain waste for the purposes of shipments to recovery between Member States
Dakofa, 2. april 2024, Ny transportforordning er nu vedtaget i Rådet

Relaterede nyheder