68 nyttiggørelsesvirksomheder er gået konkurs de seneste 10 år
Sascha Faxe (ALT) har via Folketingets Erhvervsudvalg forespurgt Erhvervsminister Morten Bødskov om følgende:
”Vil ministeren fremsende en oversigt over virksomheder, der har beskæftiget sig med nyttiggørelse, som er gået konkurs inden for de seneste ti år?”
Hertil svarer Erhvervsministeren følgende:
”I alt 68 virksomheder, som har beskæftiget sig med nyttiggørelse, er gået konkurs de sidste 10 år, jf. figur 1.
Det bemærkes, at der ikke findes en entydig definition af virksomheder, der beskæftiger sig med nyttiggørelse. Følgende branchekoder er anvendt til at afgrænse virksomheder, der beskæftiger sig med nyttiggørelse:
- 381100 Indsamling af ikke-farligt affald.
- 381200 Indsamling af farligt affald.
- 382110 Behandling og bortskaffelse af ikke-farligt affald.
- 382120 Bortskaffelse af affald med energiproduktion.
- 382200 Behandling og bortskaffelse af farligt affald
- 383100 Demontering af udtjente køretøjer, skibe, maskiner mv.
- 383200 Genbrug af sorterede materialer.
Det bemærkes endvidere, at der kan findes virksomheder, som også beskæftiger sig med nyttiggørelse, men som har et andet primært formål og derfor placeres under en anden branchekode.
Oplysninger om de berørte virksomheder fremgår af tabel 1. Oversigten er trukket fra Erhvervsstyrelsens database, der kombinerer oplysninger om konkurser fra Statstidende.dk med virksomhedsoplysninger fra CVR.dk. Antallet af konkursramte virksomheder i 2015 og 2016 afviger en smule fra Danmarks Statistiks opgørelse i figur 1. Det kan blandt andet skyldes forskellige opgørelsesmetoder på tværs af datakilder. Data fra før 2015 er ikke tilgængelige i Erhvervsstyrelsens database”
Du kan se det fulde spørgsmål og svar - inkl. omtalte figur 1 og tabel 1 - ved at trykke hér.