26 millioner ikke-spiste madpakker

Det er efterårsferie og tid til refleksion.

Tænketanken ONE\THIRD har analyseret fire typer madspild fra husholdninger: madspild i forbindelse med oprydning i skabe og frysere, madrester i oprindelig emballage, madspild i form af særlige fødevarer samt madspild i form af madpakker. I denne artikkel ser vi på den sidste kategori: de madpakker der ryger i skraldespanden.

Analysen fra ONE\THIRD bygger videre på data fra en kortlægning af sammensætningen af husstandsindsamlet affald, som Miljøstyrelsen er i gang med. Econet har indsamlet og sorteret husstandsindsamlet affald fra etageboliger og enfamilieboliger i fem kommuner: Solrød, Kerteminde, Holbæk, Herning og Sønderborg. Mængde og antal forekomster af madspild er skaleret til landsplan.

Konklusionen er, at omkring 26 millioner madpakker om året ender som madspild. Her udgør brød 57 pct. af den totale vægt af madpakker, mens pålæg og tilbehør udgør hhv. 15 pct. og 18 pct. Emballagen udgør de sidste 10 pct. af vægten fra madpakker.

Michael Søgaard Jørgensen fra Aalborg Universitet har beregnet, hvad klimabelastningen er fra dette madspild. Eller rettere: hvor mange CO2-ækvivalenter indeholder maden?

På ægte LCA-vis tages der udgangspunkt i en ”modelmadpakke”, som kan skaleres op til landsplan. Madpakken består af 4 halve stykker rugbrød med pålæg, som vejer 236 gram. Beregningerne viser, at hver modelmadpakke har en indlejret klimabelastning på ca. 445 gram CO2-ækv., hvilket på landsplan vil give 11.600 ton CO2-ækvivalenter om året. Og et ressourcetab på 6.000 ton madspild.

Modelmadpakken ser sådan ud:

• 2 skiver rugbrød = 4 halve stykker = 96 g
• Smør – 5 g smør pr. stk = 20 g
• Pålæg: 1 skive hamburgerryg = 15 g
• Pålæg: 1 skive ost 45% = 20 g
• Pålæg: 35 g æggesalat
• Pålæg: 50 g banan

I dette eksempel kommer ca. 35 pct. af klimabelastningen fra osten, selvom den kun bidrager med ca. 11 pct. af madpakkens næringsenergi. Omvendt bidrager rugbrødet kun med ca. 13 pct. af klimabelastningen og ca. 36 pct. af næringsenergien.

Hvis madpakken ikke smides ud til restaffald men til madaffald, der bruges til fremstilling af biogas og gødning, opnås en klimagevinst på 360 kg eller 3 pct. af klimabelastningen på de 11.600 ton. Læren er dermed, at affaldsforebyggelse er bedre!

For at se på tallene i en større sammenhæng kan man tage udgangspunkt i Concito’s beregning fra 2017, hvor en gennemsnitlig dansker udledte 17 ton CO2 om året. Dermed svarer spildet af madpakker til omkring 700 danskeres årlige klimabelastning. Velbekomme.

Læs mere
Michael Søgaard Jørgensen, Ingeniøren, Affald skal først og fremmest ses som tabte ressourcer – også når det gælder skolemadpakker.
One Third, september 2022, Analyse af madspildsfraktioner i affald fra husholdninger.
Concito, Hvad kan man selv gøre.