19,3 mio.kr. til SMV'er med CØ-planer

Erhvervsministeriet vil motivere til, at flere små og mellemstore virksomheder bliver en del af den cirkulære økonomi til gavn for miljøet, klimaet og virksomhedernes konkurrenceevne.

Initiativet skal ses som en del af regeringens kommende strategi for cirkulær økonomi, der blandt andet følger op på anbefalingerne fra regeringens Advisory Board for cirkulær økonomi.

Initiativet består af en to-delt indsats: En formidlingsindsats målrettet SMV’er i hele landet om potentialerne ved cirkulær økonomi og en tilskudsordning i to faser, hvor SMV’er dels kan få afdækket deres potentiale til at omstille sig til en cirkulær forretningsmodel og dels kan få sparring og rådgivning til at udvikle og implementere cirkulære forretningsmodeller i deres virksomhed.

Innovationsnetværket Lifestyle & Design Cluster - som blandt andre har DAKOFA i sin styregruppe - vil varetage den samlede indsats, herunder administration af tilskudsordningen mv.

Indsatsen finansieres af midler fra EU’s Regionalfond under den nationale pulje af strukturfondsmidler. Midlerne skal medfinansieres med op til 50 pct. af de deltagende virksomheder og organisationer.

Du kan læse mere om Strukturfondene samt Erhvervsministeriets pressemeddelelse fra den 13. juni 2018 ved at klikke hér.

Relaterede nyheder