06. maj 2019

14 millioner norske forskningskroner til genanvendelse af beton

Et nyt stort forretningsorienteret projekt har modtaget 14 millioner kroner i støtte fra det norske forskningsråd. Nye innovative løsninger til genbrug og genanvendelse af beton skal nedbringe det miljømæssige fodaftryk fra beton og sikre, at Norge opnår mere end 75% genanvendelse af beton. Det samlede budget for projektet er 33 millioner kroner. Med så betydelig en finansiering kan det forventes, at projektets resultater bidrager med væsentlig viden om hvordan vi bedst forvalter betonressourcerne.

Der genanvendes i dag kun 21% af betonaffaldet i Norge. Målet med dette projekt er at øge genbrug og genanvendelsen. Ifølge projektlederen for projektet skal der samtidig skal være fokus på at bevæge sig op i affaldshierarkiet, hvor de største miljøbesparelser ligger. Projektet indeholder seks arbejdspakker:

  • Industrielforskning relateret til miljøpåvirkninger
  • Tilstandskortlægning, demontering og nedrivning
  • Logistik, behandling og sortering
  • Genbrug og genanvendelse
  • Metoder- og produktudvikling
  • Analyse af bæredygtighed

Projektet skal ledes af Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet ved UiT Norges arktiske universitet i Narvik. Med sig i projektet har universitet en lang række samarbejdspartnere fra både forskningsmiljøer, private virksomheder og offentlige myndigheder.

Læs mere her.

Relaterede nyheder