15. juni 2017

1. indkaldelse til ordinær generalforsamling i DAKOFA

I henhold til vedtægternes § 7 stk. 3, indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i DAKOFA:
Torsdag d. 21. september 2017, kl. 16.45 - 18.00.

Generalforsamlingen afholdes på LEGOLAND Hotel og Conference, Aastvej 10, 7190 Billund i forbindelse med DAKOFAs årskonference den 21. – 22. september 2017 samme sted.

Eventuelle forslag, herunder forslag til vedtægtsændringer og kandidater til bestyrelsen og Teknisk Råd, skal i henhold til vedtægternes § 7, stk. 5, fremsendes skriftligt senest den 15. juli 2017.

DAKOFAs næstformand Peter Kjær Madsen, (Forsyning Helsingør) valgt 1. gang 2011 og genvalgt 2014 udtræder af bestyrelsen på generalforsamlingen 2017 som følge af vedtægternes § 12, stk. 5, om valgperiode. Bestyrelsen ønsker at pege på valg af nuværende suppleant Jakob Kristensen (Stena Recycling) til bestyrelsen i stedet for Peter Kjær Madsen.

Bestyrelsens to suppleanter, Steen Madsen, (AVV I/S) og Jakob Kristensen, (Stena Recycling) er begge på valg hvert år jf. vedtægternes § 12, stk. 5. Steen Madsen ønsker at genopstille som suppleant. Bestyrelsen ønsker at pege på valg af Peter Kjær Madsen som ny suppleant i stedet for Jakob Kristensen.

I Teknisk Råd er der 8 medlemsvalgte repræsentanter. Kim Røgen, (Københavns Kommune), Henning Jørgensen (Affaldskontoret), Kirsten Bojsen (Vestforbrænding) samt Brian Clemmensen (DANWEEE) er på valg. Henning Jørgensen, Kirsten Bojsen samt Brian Clemmensen ønsker alle genvalg. Kim Røgen genopstiller ikke.

Dermed er der 3 ledige pladser, idet 2 pladser p.t. er ubesatte.

Dagsorden med bilag vil blive udsendt senest 4 uger inden generalforsamlingen jf. vedtægternes § 7, stk. 3. Vi gør opmærksom på, at kun medlemmer, der har indbetalt kontingent senest 1 uge før general¬forsamlingen, har stemmeret jf. vedtægternes § 5. Associerede medlemmer har ikke stemmeret, jf. vedtægternes § 3, stk. 2.

Med venlig hilsen
Direktør

Relaterede nyheder