Om BREF og BAT
BREF-dokumentet for affaldsbehandling indeholder et udkast til BAT-konklusioner, som kan få stor betydning for de danske affaldsbehandlingsanlæg over en vis størrelse.
BREF-dokumentet og BAT-konklusionerne for affaldsbehandling er igennem de seneste par år blevet revideret og er nu sendt i høring i medlemslandene. Der er derfor lige nu en enestående mulighed for at påvirke formuleringen af BAT-konklusionerne. Da mange af de anlæg, der håndterer farligt affald, er omfattet af BREF/BAT, er dokumenterne en oplagt mulighed for at sikre sporbarhed og god håndtering af farligt affald på anlæggene.
Netværket opfordres derfor til at deltage i mødet og med de mange års praktisk erfaring at give input til Miljøstyrelsen, som fra dansk side kommenterer på dokumentet.
Find BREF-dokumentet her - bliv ikke forskrækket over de 1035 sider. Fokuser på BAT-konklusionerne i kapitel 6
Du kan læse mere om revisionen af BREF-dokumentet for affaldsbehandling her på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Vil du vide mere om BREF-dokumentet og BAT konklusionerne er du velkommen til at kontakte DAKOFA (Jette Bjerre Hansen eller Inge Werther)