Hvornår 10. september 2019
kl. 10:00 - 15:00
Hvor
Møde
Der afholdes møde i netværket for kommunale anliggender tirsdag den 10. september 2019, kl. 10.00-15.00. Mødet holdes hos DAKOFA, Vesterbrogade 149, bygning 8, 4. sal, 1620 København V.

De to hovedemner på efterårets møde i DAKOFAs netværk for kommunale anliggender er:

  1. Hvad sker der ude i kommunerne, og hvordan kan vi i netværket hjælpe hinanden med de udfordringer vi hver i sær står med?
  2. Hvordan kan vi bruge affaldsgebyrer til at fremme den cirkulære økonomi i kommunerne?

På mødet vil der desuden være valg til formand for netværket. Ifølge DAKOFAs vedtægter §11 om DAKOFAs netværk skal formanden på valg hvert 3. år. I sammen ombæring har netværkets nuværende formand valgt at trække sig så nye kræfter kan komme til. DAKOFA benytter derfor lejligheden til at udvide styregruppen således at denne fremover indeholder en formand samt to til fem øvrige medlemmer. Herudover består styregruppen af et medlem fra DAKOFAs sekretariat, der samtidig fungerer som sekretær for netværket.

Styregruppe og formand mødes en til to gange årligt og strukturer, udvikler og planlægger netværkets arbejde i samarbejde med sekretæren. Formanden er desuden medlem af DAKOFAs Tekniske Råd.

Det tilsigtes, at formanden for netværket er ansat i primærkommune, kommunalt affaldsforsyningsselskab eller fælleskommunalt affaldsselskab. Det tilsigtes desuden, at styregruppen er sammensat bredest muligt.

Kandidater til formandsposten eller styregruppen bedes meddele deres kandidatur til netværkets sekretær på ag@dakofa.dk senest 27. august 2019. Liste over kandidater fremsendes til netværkets medlemmer senest en uge før mødet.

Læs mere om mødet og emnerne i dagsorden for mødet i menuen til højre.