Hvornår 18. september 2013
kl. 13:00 - 16:00
Hvor
Møde
DAKOFAs kommunale netværk inviteres til at deltage i næste juranetværketsmøde d. 18. september 2013 13.00- 16.00 hos Bech-Bruun, Langelinie Allé 35, 2100 København Ø.

Mødet holdes med temaet ”Ressourcestrategien set med juridiske briller”, herunder vil også de juridiske konsekvenser af en kommende modernisering af forbrændingssektoren blive vurderet og debatteret. Mødet har derfor et klart fokus på ressourcestrategiens og moderniseringen af forbrændingssektorens udfordringer og konsekvenser af juridisk karakter. Mødet er med andre ord ikke af politisk karakter, men skal ses som en mulighed for at drøfte de juridiske aspekter af rammebetingelserne for navnlig det såkaldte paradigmeskifte fra affald til ressourcer. Det forudsættes derfor, at ressourcestrategien er i høring, og at deltagerne har orienteret sig i strategien forud for mødet.
Vi opfordrer medlemmerne af netværket til på forhånd at indsende evt. diskussionspunkter til temaet og til at præsentere disse på mødet.

Som bekendt varetager DAKOFA sekretariatsfunktionen for Miljøstyrelsen og to regioners partnerskab vedrørende etableringen af større centrale affaldssorteringsanlæg, hvorunder et videnprojekt om jura, finansiering og organisering udarbejdes af Bech-Bruun og COWI, som konsulenter. På mødet vil der blive givet en status for det juridiske arbejde med projektet, og der vil være mulighed for debattere forskellige muligheder for offentlig-privat-samarbejde.

Muligheder og barrierer i forbindelse med offentlig-privat-samarbejde har været på dagsordenen siden DAKOFAs årskonference