Hvornår - kl. -
Hvor
DAKOFA’s mødelokale
Vesterbrogade 149, Bygning 8, 4. sal
1620 København V
Deltagergebyr
Tilmeldingsfrist
Framelding Tilmelding er bindende efter
NB

Tilmelding er bindende fra og med 8 dage inden arrangementets afholdelse. DAKOFA forbeholder sig ret til at aflyse med samme varsel uden ansvar for eventuelle følgeomkostninger for de på dette tidspunkt tilmeldte.

Seminar

Tekstiler fra erhverv og offentlige institutioner - hvad er markedspotentialet?

På dette seminar vil vi undersøge, om der er mulighed for at øge genbrug og genanvendelse af de brugte tekstiler fra erhverv og offentlige institutioner. Vi vil forsøge at belyse, hvad status er på området og om der kan forventes at være nogle reelle markedsmuligheder samt se på, hvordan de danske aktører kan være med til at skubbe på en potentiel udvikling inden for området.

Når vi taler om brugte tekstiler og tekstilaffald ledes tankerne oftest hen på brugt tøj fra husholdningerne. En nyligt publiceret undersøgelse fra Miljøstyrelsen indikerer imidlertid, at der kan være tale om et uudforsket marked i forhold til at se nærmere på tekstiler fra erhverv og offentlige institutioner.

Med denne mængde er der tale om mere ensartede mængder samt færre kilder, der er relativt let tilgængelige, sammenlignet med tekstilerne fra de private husholdninger. Samtidig kan indkøbere fra både det offentlige og de private erhverv være agile og slagkraftige kunder, som kan være med til at skabe et marked for tekstilprodukter, der er egnet til et cirkulært kredsløb.

På dette seminar skal vi derfor blive klogere på, om der er mulighed for at øge mængden af genbrug og/eller genanvendelse af tekstiler fra erhverv og offentlige institutioner samt, hvordan hele værdikæden kan være med til at skubbe på en sådan udvikling.

Seminaret er relevant for både producenter, professionelle indkøbere og indsamlere, som ønsker at diskutere potentielle muligheder i et, på nuværende tidspunkt, relativt uudforsket marked.

Seminaret afholdes den 17. januar 2019 kl. 10.00 til 13.30 i DAKOFA’s mødelokale, Vesterbrogade 149, Bygning 8, 4. sal, 1620 København V.

Relaterede arrangementer