Vesterbrogade 149, st.,
1620 København V
Tilmelding er bindende fra og med 8 dage inden arrangementets afholdelse. DAKOFA forbeholder sig ret til at aflyse med samme varsel uden ansvar for eventuelle følgeomkostninger for de på dette tidspunkt tilmeldte.
Teknologiudvikling og bedre rammebetingelser - vejen til bedre kvalitet i genanvendelse af elektronikaffald i Danmark
Det Strategiske Samarbejde for bedre genanvendelse af elektronikaffald, som blev søsat i 2014 under ressourcestrategien, har nu afholdt række workshops og gennemført et vidensprojekt. Der er i forløbet blevet peget på en række muligheder for teknologiudvikling med henblik på at øge kvaliteten i genanvendelse af elektronikaffaldet. Der er ligeledes i samarbejdet blevet identificeret en stor interesse fra genanvendelsesvirksomhederne og teknologiudviklingerne for at medvirke til denne udvikling.
Flere af det Strategiske Samarbejde medlemmer har løbende gennem perioden peget på, at rammebetingelserne for genanvendelse af elektronikaffald er afgørende for at kunne gøre en forretning rentabel og virksomheder interesseret i at investere i teknologi til håndtering af den første sortering og oparbejdning af affaldet.
De danske regler på området er underlagt EU’s WEEE-direktiv. Direktivet er implementeret forskelligt i de enkelte EU-lande, og der er derfor under partnerskabet blevet foretaget en analyse af implementeringen i udvalgte lande. Denne analyse er lige på trapperne og forventes, at kunne inspirere til hvordan det danske system evt. kan skabe bedre rammer for øget kvalitet i genanvendelsen.
Som en afslutning på det strategiske samarbejde afholdes nærværende konference med det formål, at samle op på konkrete ideer og seneste projekter udsprunget af samarbejdet, herunder både projekter vedr. teknologiudvikling samt afrapportering af projektet vedr. implementeringen af direktivet i udvalgte EU-lande. Udover resultaterne fra det strategiske samarbejde byder konferencen også på resultaterne fra et projekt om øget kvalitet i genanvendelsen udarbejdet af Ökopol for den tyske Miljøstyrelse, samt seneste nyt fra den Frivillige aftale indgået mellem miljøministeren og en række brancheorganisationer i 2013.