Hvornår - kl. -
Hvor
DAKOFAs lokaler
B!NGS, Vesterbrogade 149, bygning 8, 4. sal
1620 København V.
Deltagergebyr
Framelding Tilmelding er bindende efter
NB

Tilmelding er bindende fra og med 8 dage inden arrangementets afholdelse. DAKOFA forbeholder sig ret til at aflyse med samme varsel uden ansvar for eventuelle følgeomkostninger for de på dette tidspunkt tilmeldte.

Kursus

Skriv om affald, så du bliver forstået

DAKOFA og Rostra Kommunikation afholder et etdagskursus onsdag d. 1. februar 2017, kl. 9.30 – 16.30 i DAKOFAs lokaler hos B!NGS, Vesterbrogade 149, bygning 8, 4. sal, 1620 København V.

OBS: fristen for tilmelding er forlænget, således at det stadig er muligt at tilmelde sig kurset.

Kurset henvender sig bl.a. til kommunale sagsbehandlere, affaldsmedarbejdere, tilsynsfolk og alle andre som kommunikerer på skrift med kunder, borgere og virksomheder om miljø, affald og genanvendelse.

Effektiv skriftlig kommunikation til borgere og kundegrupper er afgørende, hvis målet for affaldssortering og genanvendelse skal nås.

Det kræver medarbejdere, der er i stand til at kommunikere klart på skrift, når information om affald både skal være teknisk korrekt og let forståeligt.

Endagskurset ’Skriv om affald, så du bliver forstået’ hjælper dig med at balancere de to hensyn, når du sender breve med påbud til virksomheder, udarbejder affaldsplaner eller vejleder kunder og borgere i korrekt affaldssortering.

Dagen igennem vil der blive brugt sjove, lærerige, gode og mindre gode eksempler på skriftlig kommunikation og der vil blive mulighed for at arbejde med cases, hvor man får afprøvet redskaberne i praksis samt hjælp og sparring til eventuelle udfordringer.

Når du har gennemført kurset skulle du gerne være i stand til at:

- sætte dig i målgruppens sted
- formulere dit budskab
- formidle dig mere klart, skarpt og præcist på skrift
- luge ud i dine og andres tekster

Kurset bliver gennemført med min. 10 og max. 25 deltagere.

Relaterede arrangementer