H.C. Andersens Boulevard 27,
1553 København V
Tilmelding er bindende fra og med 8 dage inden arrangementets afholdelse. DAKOFA forbeholder sig ret til at aflyse med samme varsel uden ansvar for eventuelle følgeomkostninger for de på dette tidspunkt tilmeldte.
Regler og trends for eksport og import af affald
På samme vis har erhvervsaffaldsproducenter fri adgang til at overføre alt andet forbrændingsegnet affald end blandet husholdningsaffald m.h.p. forbrænding i udlandet, blot modtageanlægget opfylder energieffektivitetskravet i Affaldsbekendtgørelsens bilag 6B.
Erhvervsaffaldsproducenter kan således allerede den dag i dag frit benytte sig af mulighederne for at eksportere såvel genanvendeligt som forbrændingsegnet affald – eller ca. 70 % af den samlede, danske affaldsmængde -, så længe Transportforordningens regler blot overholdes.
Samtidig kan danske affaldsbehandlingsanlæg selvfølgelig importere affald fra de øvrige lande til behandling i Danmark efter de samme regler.
De nu præciserede muligheder for at få behandlet affald i udlandet – eller udenlandsk affald i Danmark - falder i klar forlængelse af Affaldsdirektivet og køreplanen for et ressource-effektivt Europa 2020, som entydigt peger på udnyttelse af det indre marked som den bedste og sikre vej til effektiv nyttiggørelse af affaldet.
Kommuner og aktører i øvrigt skal derfor formentlig belave sig på en langt større overførsel af affald mellem landene, end vi hidtil har kendt.
Konferencen opridser og præciserer derfor reglerne for overførsler af affald. Ligeledes fremlægges en ny vejledning i klassificering af grønlistet affald, og reglerne for aktørerne i hele kæden fra affaldsproducent over kommunen, Miljøstyrelsen, mægleren og transportøren samt slutbehandleren præsenteres.
OBS! - links til præsenterede vejledninger m.v.
Miljøstyrelsens Trine Leth Kølby fremlagde på konferencen - ud over styrelsens nye vejledning i klassificering af grønt affald, også en række andre vejledninger fra bl.a. EU ('Correspondents guidelines' - herunder om biler og elskrot) og en enkelt vejledende udtalelse fra MST om biprodukter.
De nævnte vejledninger findes her
Dog undtaget den vejledende udtalelse om biprodukter, som findes her