Vesterbrogade 149
1620 Københvan V
Tilmelding er bindende fra og med 8 dage inden arrangementets afholdelse. DAKOFA forbeholder sig ret til at aflyse med samme varsel uden ansvar for eventuelle følgeomkostninger for de på dette tidspunkt tilmeldte.
Plastemballager - øget genanvendelse og vejen til udfasning af plastproblemet
40% af al plast bliver brugt til at fremstille emballager og samtidig er plastemballager dén type af plastprodukter, som har den korteste levetid. Derudover kan vi inden for en relativ overskuelig fremtid se frem til nye og højere krav fra EU, i forhold til at skulle øge genanvendelsen af såvel emballagefraktionen som plastfraktionen. Der er derfor god grund til at se nærmere på denne fraktion i forhold til muligheder og eventuelle udfordringer i hele værdikæden. På denne konference tager vi temperaturen på plastemballagerne og deres vej ind i det cirkulære kredsløb. Hvad er status og hvor skal vi hen?
Vi skal høre fra både organisationer, kommuner, detailhandlen, innovationsnetværk og forskningsinstitutioner, som hver især vil komme ind på både muligheder og udfordringer i forhold til at sortere og øge genanvendelsen af plastemballager. Vi vil også se nærmere på bio-plasten – ”den nye dreng i klassen”. Vi skal på den måde blive klogere på, hvilke nye muligheder kommunerne står over for samt hvad der skal til for, at vi får øget genanvendelsen. Vi skal også høre om Plastindustriens nye forum for plastemballager, om Dansk Affaldsforenings plaststrategi frem mod 2050 samt hvordan vi kan blive bedre i værdikæden til at arbejde mod et fælles mål – mere og bedre genanvendelse.