PFAS i affaldssektoren - hvor findes det og hvad kan der gøres?

Medierne har det seneste år skrevet meget om forureninger med PFAS (herunder PFOS) og deres sundhedsskadelige effekter. Brandslukningsskum har forurenet jord og vand og madvarer gennem planter og dyr. Det frarådes at spise fisk fra nogle å-systemer og søer. Der måles jævnligt meget høje PFAS-værdi i perkolat fra affaldsdeponier. En ny opgørelse fra Danske Regioner viser, at 15.000 steder kan være forurenet med PFAS, og denne opgørelse dækker endda kun mulige forureninger, som truer grundvand eller boligområder (se evt. her).

Fluorstofferne PFAS (per- og polyfluoralkylforbindelser) anvendes som slipmidler, overfladeaktive stoffer i emballage, maling, lak og fernis, klæbemidler, tæpper, imprægnering af tøj og galvano-tekniske produkter (overfladeaktive stoffer i industrien) og er derfor svære at undgå. Pt. er kun få af stofferne forbudte eller begrænsede at anvende.

PFAS-forbindelserne er med andre ord meget udbredte i miljøet, og vi eksponeres på mange måder for stofferne. Der er potentielt skadelige niveauer af fluorstoffer i forurenet jord, perkolat fra deponier, spildevand og spildevandsslam, visse typer tekstilaffald, elektronikaffald og de kan desuden være i nogle former for metalaffald og bygge-/anlægsaffald.

Med seminaret ønsker vi at give en bred forståelse for, hvordan PFAS kommer til at påvirke mulighederne fremover. Vi får oplæg fra eksperter og myndigheder, som har PFAS-forureningerne tæt inde på livet og arbejder med, hvordan vi kan bedst kan håndtere disse forureninger, som er meget mere udbredte og alvorlige, end de fleste af os var klar over for bare få år siden.

(Illustration til denne tekst er fra Environ. Sci. Technol. Lett. 2020, 7, 8, 532-543)