Vesterbrogade 149, st.
1620 København V
Tilmelding er bindende fra og med 8 dage inden arrangementets afholdelse. DAKOFA forbeholder sig ret til at aflyse med samme varsel uden ansvar for eventuelle følgeomkostninger for de på dette tidspunkt tilmeldte.
Øget sortering af madaffald - Nye rammebetingelser
EU’s medlemsstater skal inden for to år implementere kravene i det nye affaldsdirektiv, herunder et krav om kildesortering af madaffald (bioaffald) inden 2023. Den kommende nationale affaldsplan 2020-2025 skal dermed som minimum implementere direktivets krav. Ressourcestrategiens 50% mål for 2022 har allerede været en effektiv driver for øget udsortering af denne fraktion, men vi skal endnu videre. I dag er der ca. 35 kommuner, der udsorterer organisk affald, og mange kommuner er i gang med at planlægge at indføre kildesortering af madaffald. Men der er stadig en del ordninger og behandlingsanlæg, der skal være på plads før 2023. Der er derfor et stort behov for videndeling og erfaringsudveksling mellem kommunerne og leverandørerne af behandlingsteknologierne. Endelig introduceres der med det nye direktiv ligeledes et mål på 55% for den samlede genanvendelse af kommunalt affald i 2025, der som noget nyt også dækker husholdningslignende affald, herunder madaffald fra fx restauranter. Dermed bliver det fremadrettet yderst vigtigt at få indsamlet og genanvendt langt mere bioaffald fra servicesektoren.
Konferencen har til formål at give et bredt overblik over de fremtidige rammebetingelser og drivers på området samtidig med, at der vil blive lagt vægt på mulighederne for at udnytte biogassen til tung transport. Endelig vil der blive set på erfaringer og overvejelser i forbindelse med udbud, herunder krav til renhed og anvendelse, samt på mulighederne for at afsætte fx pulp fra kommunalt ejede anlæg. I relation til øget udsortering fra servicesektoren vil der blive set på situationen i dag, herunder indsamlingsprocenten, behandlingsmulighederne samt kommunernes rolle som tilsynsmyndighed.