Tilmelding er bindende fra og med 8 dage inden arrangementets afholdelse. DAKOFA forbeholder sig ret til at aflyse med samme varsel uden ansvar for eventuelle følgeomkostninger for de på dette tidspunkt tilmeldte.
Lovforslaget om genanvendeligt affald - hvilke regler er til forhandling?
På dette webinar, som holdes i samarbejde med Horten, vil der blive zoomet ind på indholdet i forslaget, herunder:
• Udbudspligt for behandling af genanvendeligt husholdningsaffald
• Selskabsgørelse af eksisterende kommunale anlæg i en overgangsperiode
• Mulighed for, at mindre virksomheder kan benytte kommunal indsamling
• Skærpet økonomisk tilsyn med affaldssektoren
Webinaret vil give en forståelse af de enkelte paragraffer og de seneste ændringer siden høringsudkastet samt de juridiske konsekvenser heraf. Som bekendt har et udkast til forslaget været i høring fra d. 25. november 2021 frem til d. 3. januar 2022.
Deltag i webinaret og få det fulde overblik over forslaget, som behandles i de kommende måneder, og som efter planen vil træde i kraft 1. juli 2022.
Program
Velkomst og introduktion til lovforslaget
Udbudspligt for behandling af genanvendeligt husholdningsaffald
Selskabsgørelse af eksisterende kommunale anlæg i en overgangsperiode
Pause
Mulighed for, at mindre virksomheder kan benytte kommunale indsamlingsordninger
Skærpet økonomisk tilsyn med affaldssektoren
Yderligere spørgsmål og afrunding
v/DAKOFA