Vesterbrogade 149, bygning 8, 4. sal
1620 København V
Tilmelding er bindende fra og med 8 dage inden arrangementets afholdelse. DAKOFA forbeholder sig ret til at aflyse med samme varsel uden ansvar for eventuelle følgeomkostninger for de på dette tidspunkt tilmeldte.
Kulegravning af Kommissionens udspil til cirkulær økonomipakke - indeholdende forslag til nye genanvendelsesmål
På seminaret vil kommissionens meddelelse og den forslag til ændret EU affaldslovgivningen blive fremlagt af Miljøstyrelsen, og det belyses, hvad kommissionens udspil kan betyde for virksomheder og kommuner. Program (revideret) for seminaret findes til højre til download.
Udkastet til et revideret affaldsdirektiv fastsætter klare mål for affaldsbegrænsning og lægger en ambitiøs langsigtet kurs for affaldshåndtering og genanvendelse. For at sikre en effektiv gennemførelse ledsages forslagets nye affaldsreduktionsmål af konkrete foranstaltninger for at afhjælpe de praktiske hindringer og de uensartede situationer i medlemsstaterne. Forslagene indeholder følgende centrale elementer:
- et fælles EU-mål for genanvendelse på 65 % af det kommunale affald senest i 2030
- et fælles EU-mål for genanvendelse på 75 % af emballageaffaldet senest i 2030
- et bindende mål om at reducere deponering af kommunalt affald til højst 10 % af alt kommunalt affald (vedr. kun "Municipal Waste" ifølge direktivforslaget) senest i 2030
- et forbud mod deponering af særskilt indsamlet affald
- fremme af økonomiske instrumenter til at modvirke deponering
- forenklede og forbedrede definitioner og harmoniserede metoder til beregning af genanvendelsesprocenter i hele EU
- konkrete foranstaltninger med henblik på at fremme genbrug og tilskynde til industriel symbiose, idet én industris biprodukter gøres til en anden industris råstoffer
- Økonomiske incitamenter for at tilskynde producenterne til at markedsføre mere miljøvenlige produkter og støtte nyttiggørelses- og genanvendelsesordninger (f.eks. emballage, batterier, elektrisk og elektronisk udstyr og køretøjer)