Hvornår - kl. -
Hvor
Online via Zoom/Youtube
Deltagergebyr
Tilmeldingsfrist
Framelding Tilmelding er bindende efter
NB

Tilmelding er bindende fra og med 8 dage inden arrangementets afholdelse. DAKOFA forbeholder sig ret til at aflyse med samme varsel uden ansvar for eventuelle følgeomkostninger for de på dette tidspunkt tilmeldte.

Webinar

Krav om direkte genbrug på genbrugspladserne

Flere kommuner har allerede i dag et område på genbrugspladsen, hvor borgerne kan stille ting til direkte genbrug. I følge den politiske aftale af 16. juni 2020 om en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi vil genbrugspladserne fortsat være et centralt led i bestræbelserne på at sikre så meget genbrug og genanvendelse som muligt.

Derfor forpligtes alle kommunale genbrugspladser til at stille et sådant område, container el. lign. til rådighed, hvor borgerne kan aflevere genstande til direkte genbrug.

Det fremgår såvel af den politiske aftale som i udkast til ”Handlingsplan for cirkulær økonomi” (national plan for forebyggelse og håndtering af affald 2020-2032), at de afleverede genstande først skal gøres tilgængelige for private aktører, herunder frivillige organisationer og borgere. De genstande, som ikke afsættes, må kommunerne afsætte i kommunale genbrugsbutikker eller til socioøkonomiske virksomheder. Kommunerne forpligtes til at inddrage de frivillige organisationer i den lokale, kommunale udmøntning af initiativet.

På dette webinar ser vi nærmere på de nye regler for genbrug på genbrugspladserne og dykker ned i, hvordan disse kan udmøntes i virkeligheden, herunder hvad angår samspillet med de private og velgørende organisationer.

OBS: Det er som følge af corona-forholdsregler kun muligt at deltage i arrangementet online via Zoom/YouTube. Link til arrangementet vil blive sendt ud 1-3 hverdage inden arrangementet i en separat email. Youtubelink fremsendes ca. 30 minutter før starten på arrangementet. 1-2 dage efter arrangementet fremsendes et andet Youtubelink, hvor det er muligt at se/gense arrangementet i en periode på 14 dage.

Relaterede arrangementer