Hvordan opnås målet om halvering af take away-emballager?

På dette webinar vil vi se på miljøbelastningen af forskellige take away emballager og hvilken indflydelse genbrug har på den samlede miljøbelastning. Vi vil også se på, hvilke barrierer og muligheder der er for, at forbrugeren ændrer adfærd og vælger en genbrugelig take away emballage, samt hvilke virkemidler, der kan implementeres for at nå reduktionsmålet.

I "Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi" er der sat mål om, at visse take away emballager af plast skal reduceres med 50 % i 2026 i forhold til 2022. Målet skal i første omgang søges opnået via et forpligtende sektorsamarbejde i restaurationsbranchen. Hvis ikke målet nås af den vej, skal der sættes ind med yderligere regulering, som drøftes i aftalekredsen.

Ifølge Danmarks Statistik er den gennemsnitlige husstands forbrug af take away steget med knap 34 pct. fra 2016-2020, så hver husstand i 2020 brugte knap 4.000 kr. på take away. Samtidig anvender vi i Danmark årligt omkring 150 millioner fødevarebokse, 300 millioner drikkebægre og 200 millioner stykker bestik i plast, jf. Miljøstyrelsens rapport om <link element/konsekvenserne-af-engangsplastdirektivet/ - - dakofa.dk/element/konsekvenserne-af-engangsplastdirektivet/>konsekvenserne af engangsplastdirektivet</link>.

Derudover er flere lande i disse år i gang med at sætte fokus på genbrug ved take away. Fx har Frankrig påbudt sælgere af take away-drikke altid at kunne tilbyde en lavere pris på genbrugsservice. I Tyskland er der krav om, at restauranter og caféer fra 2023 skal tilbyde genbrugelige beholdere til både to-go-kaffe og take away-mad. Også i Danmark er en række virksomheder i gang med at etablere genbrugssystemer til take away, og vi skal på webinaret høre om de praktiske erfaringer og forslag til, hvordan man kan reducere mængden af engangsemballage.

Deltag i webinaret og bliv klogere på fremtidens take away emballager.