Hvornår Start: kl.
Slut: kl.
Hvor
Huset Middelfart
Hindsgavl Allé 2
5500 Middelfart
Deltagergebyr
Framelding Tilmelding er bindende efter
NB

Tilmelding er bindende fra og med 8 dage inden arrangementets afholdelse. DAKOFA forbeholder sig ret til at aflyse med samme varsel uden ansvar for eventuelle følgeomkostninger for de på dette tidspunkt tilmeldte.

Kursus

Håndtering af bygge- og anlægsaffald

DAKOFA afholder et kursus om håndtering af bygge- og anlægsaffald med fokus på både lovgivningsmæssige og tekniske aspekter i relation til miljøscreening, - kortlægning, anmeldelse, kildesortering, klassificering, genanvendelse/nyttiggørelse, anvisning til forbrænding og deponering samt tilsyn. Der vil være særlig opmærksomhed på den nye PCB-grænseværdi samt konsekvenserne af denne. UDSOLGT!

Bygge- og anlægsaffald udgør omkring en tredjedel af den samlede affaldsstrøm i Danmark. Ikke alene i mængde er bygge- og anlægsaffaldet en betydelig affaldsstrøm men også i forhold til indhold af ressourcer i form af byggematerialer til genbrug, genanvendelse eller nyttiggørelse. Desværre er udnyttelsen af ressourcerne i affaldet ikke uden udfordringer. Vi har gennem de seneste år opnået en betydelig viden om brugen af skadelige og miljøfarlige stoffer/materialer i det eksisterende byggeri og anlæg. Identificering og udsortering af de farlige stoffer og materialer er en nødvendighed for at opnå ressourcer til genbrug, genanvendelse og nyttiggørelse, der ikke kan udgøre en risiko for sundhed og miljø. Kommunerne har her en særlig vigtig rolle som myndighed. 

Formål:
Formålet med kurset er gennem oplæg, diskussioner og konkrete øvelser at give deltagerne en solid viden om de lovgivningsmæssige rammer samt tekniske discipliner i relation til håndtering af bygge- og anlægsaffald. 

Målgruppe:
Kurset retter sig mod alle, som ønsker en grundlæggende viden om regler, rammer og teknikker eller som blot ønsker at få genopfrisket viden. Der vil i kurset blive lagt vægt på de kommunale opgaver.

Kursusindhold:
Kurset vil blandt andet omfatte

  • Gennemgang af lovgivning for bygge- og anlægsaffald, herunder også den nye restproduktbekendtgørelse og grænseværdien for PCB
  • Metoder og teknikker til miljøkortlægning og afrapportering samt kortlægning af ressourcer inden nedrivning
  • Anmeldelse og klassificering af bygge- og anlægsaffald
  • Disponering af materialer til genanvendelse, nyttiggørelse, forbrændingsanlæg eller deponeringsanlæg, herunder også aflevering til modtageanlæg 

Ud over gældende lovgivning vil Miljøstyrelsens udkast til vejledning for håndtering af bygge- og anlægsaffald sammen med igangværende initiativer under EU og initiativer fra Miljøstyrelsen blive adresseret.  

Undervisere:
Henriette Soja, Horten,
Niels Trap, Golder Associates,
Erik K. Lauritzen, Lauritzen Advising
Finn Rasmussen, Københavns Kommune og
Jette Bjerre Hansen, DAKOFA 

Yderligere information:
Program for kurset findes til højre her på siden under "Materialer"

Spørgsmål vedrørende kurset kan rettes til Jette Bjerre Hansen, jbh@dakofa.dk.

Relaterede arrangementer