Glas - genbrug versus genanvendelse

I tusindvis af år har glas været en værdifuld handelsvare, glasset er blevet genbrugt og genanvendt utallige gange, så hvorfor bliver glasset ikke længere genbrugt i så store mængder som før?

I Danmark ligger den reelle genanvendelse af glasemballage (som også dækker genbrug) helt oppe på 79 %, hvilket er 4 procentpoint over emballagedirektivets mål i 2030 - så hvorfor overhovedet se på glasfraktionen?

Glasfraktionen er interessant, fordi der her ligger et stort potentiale for at fremme forberedelse med henblik på genbrug. Samtidig har tidligere rapporter vist, at der er et miljømæssigt potentiale, der overstiger miljøeffekten ved genanvendelse.

Emballageglas er langtidsholdbart, slidstærkt og korrosionsbestandigt, hvilket betyder, at det ikke nedbrydes over tid som fx en plastemballage. Derudover er glas det eneste emballagemateriale, som generelt betragtes som sundhedsmæssigt sikkert. Glas er ikke giftigt, fremstillet af ikke-toksiske råvarer og har næsten nul kemisk interaktion med øvrige materialer. Glas kan derfor genbruges og genanvendes igen og igen, hvilket betyder at glasset er tæt på at være det perfekte cirkulære materiale.

Men, glas har den ulempe, at det også er skrøbeligt og derfor kan være besværligt at genbruge. Glas vejer også mere end fx plast, og har dermed et større klimaaftryk, når det kommer til transport. For fødevarer emballeret i glas, er det som affaldsfraktion også problematisk i indsamlingsledet, hvor det kan kræve en særlig behandling, hvis glasset skal genbruges.

På seminaret vil vi afdække fordele og ulemper ved at genbruge glasset, og vi vil se på både miljø, klima og økonomi. Endelig dykker vi også ned i det juridiske aspekt vedrørende genbrug versus genanvendelse i affaldslovgivningen.