Vesterbrogade 149
1620 København V
Tilmelding er bindende fra og med 8 dage inden arrangementets afholdelse. DAKOFA forbeholder sig ret til at aflyse med samme varsel uden ansvar for eventuelle følgeomkostninger for de på dette tidspunkt tilmeldte.
Genbrug og øget genanvendelse - hvad er mulighederne på genbrugspladserne?
Med det nye affaldsdirektiv er medlemsstaterne forpligtet til at understøtte øget genbrug og reparation samt øge mængderne og kvaliteten i genanvendelsen. Derudover skal mængden af genbrug fremadrettet måles og indrapporteres til EU. Mange kommuner har i dag gennemført tiltag for at øge genanvendelsen og mange har allerede en genbrugsbutik og diverse reparationsværksteder. På dagen skal vi høre om erfaringerne med disse, og om hvordan de kan bruges andre steder.
På konferencen vil vi ligeledes gå i dybden med de juridiske rammer for de typer af aktiviteter, herunder udsortering til direkte genbrug og til reparation/rengøring. Vi vil se på det juridiske grundlag og erfaringer for:
- Salg i genbrugsbutikker
- Byttecentre
- Reparationsværksteder
- Overdragelse af produkterne til velgørende organisationer
- Klunsning
- Offentligt-privat-samarbejde om reparation og salg
Endelig vil en række af landets genbrugspladser på skrift præsentere deres erfaringer og svar på en række af de mest relevante spørgsmål, som efterfølgende vil blive sat til diskussion iblandt deltagerne:
- Hvad gør vi for at opnå høj genanvendelse og rene fraktioner?
- Hvad er vores erfaringer med direkte genbrug, med forberedelse til genbrug, butikker, byttecentre, reparationsværksteder, klunsning?
- Hvordan har vi organiseret vores genbrugsbutik i forhold til det private erhvervsliv og de frivillige organisationer?
- Hvilke juridiske overvejelser er gået forud for valg af organisering?
- Er aktiviteterne gebyrfinansieret eller delvist skattefinansieret eller er der andre midler i spil?
- Er der gjort nogle tanker om, hvordan I fremover vil måle omfanget af genbrug og offentliggøre/indberette det?
- Er der gjort særlige overvejelser i forhold til arbejdsmiljø og uddannelse af pladspersonalet i relation til øget genanvendelse og genbrug?
- Er der gjort særlige overvejelser i forhold til service over for borgerne?
- Hvad kan andre lære af jer?
Kom om deltag og hør om andres erfaringer og de overvejelser der er gået forud. Deltag også i den afsluttede debat/opsamling af, hvad vi har lært og hvordan det kan bruges til at øge genbrug og den reelle genanvendelse fra de danske genbrugspladser.