Vesterbrogade 149
1620 København V
Tilmelding er bindende fra og med 8 dage inden arrangementets afholdelse. DAKOFA forbeholder sig ret til at aflyse med samme varsel uden ansvar for eventuelle følgeomkostninger for de på dette tidspunkt tilmeldte.
Genanvendelse af organisk dagrenovation - indsamling, sortering, kvalitet og køretøjer
Det rykker med genanvendelse af organisk dagrenovation i Danmark. Mange kommuner har indført kildesortering af madaffald i fuldskala - eller er ved at planlægge, hvordan og hvornår det skal ske. Konferencens formål er at høste af de erfaringer, som de mange kommuner allerede har gjort sig.
Konferencen vil blandt andet se på erfaringer med kommunikations- og indsamlingsvalg, herunder valg af poser og ordninger etc. Udover danske erfaringer vil også udenlandske erfaringer med kildesortering blive præsenteret og særligt indsamling fra etageejendomme vil være i fokus. Endelig vil konferencen præsentere de seneste erfaringer og viden om opgradering af biogas til tunge køretøjer. Sidst, men ikke mindst, vil der blive fokuseret på kvalitet og markeder for de organiske ressourcer i form af gødning til jordbrug. I forlængelse heraf vil et panel, bestående af aktører på markedet, diskutere potentialer, markeder og muligheder i værdikæden.
Kom og deltag i konferencen og bliv helt opdateret på de seneste erfaringer og deltag sammen med panelet i debatten, så vi kan komme videre ved fælles hjælp.
Programmet kan downloades til højre på siden.