Kalvebod Brygge 31
1780 København V
Tilmelding er bindende fra og med 8 dage inden arrangementets afholdelse. DAKOFA forbeholder sig ret til at aflyse med samme varsel uden ansvar for eventuelle følgeomkostninger for de på dette tidspunkt tilmeldte.
Fremtidens forbrændingsanlæg - energi- eller miljøanlæg?
Energistyrelsen arbejder netop på at få de større anlæg lagt ind under kvotesektoren under henvisning til, at anlæggene er energianlæg, der formelt set blot medforbrænder affald.
Det rejser spørgsmålet, om der overhovedet kan stilles nogen energieffektivitetskrav til sådanne anlæg, før de – som alle andre medforbrændingsanlæg – er at betragte som nyttiggørelsesanlæg, og derfor friere kan importere affald med henblik på forbrænding.
Hvis der alligevel stilles krav om energieffektivitet, hvordan og hvorvidt skal det så dokumenteres og opfyldes? Hvordan indpasses energiproduktionen fra fremtidens affaldsforbrænding mest hensigtsmæssigt i et fremtidigt smart grid i en ellers vindbaseret forsyningsstruktur?
Uanset hvad, så er også fremtidens forbrændingsanlæg underlagt det nye industrielle emissionsdirektiv (IED), som vil gøre BREF-noternes præstationsværdier til fremtidens grænseværdier. Konferencen prøver at give svarerne og diskutere rammebetingelserne – herunder den fremtidige organisering – bredt.