Hvornår - kl. -
Hvor
DAKOFAs lokaler
Vesterbrogade 149, bygning 8, 4. sal
1620 København V
Deltagergebyr
Framelding Tilmelding er bindende efter
NB

Tilmelding er bindende fra og med 8 dage inden arrangementets afholdelse. DAKOFA forbeholder sig ret til at aflyse med samme varsel uden ansvar for eventuelle følgeomkostninger for de på dette tidspunkt tilmeldte.

Kursus

En god udbudsproces og en fair kontraktopfølgning

Hvordan sikrer man en god udbudsproces og en fair kontraktopfølgning?

Som følge af "Klimaaftale om en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi" skal kommunerne fremover udbyde de indsamlede mængder til forbehandling, forberedelse med henblik på genbrug samt til genanvendelse. Dermed kan kommunerne ikke afsætte mængderne, uden der først er foretaget et udbud, og det vil således i princippet være alle kommuner og fælleskommunale affaldsselskaber, der skal udbyde i langt højere grad end tidligere.

Men hvilke juridiske rammer er der egentlig for at lave udbud samt hvilke udbudsformer findes? De seneste år er introduceret flere muligheder for blandt andet at inddrage de bydende entreprenører i processen, men hvor går grænsen og hvad skal man være særligt opmærksom på?

Efter et gennemført udbud skal der som bekendt følges op på, om den valgte entreprenør lever op til den indgåede kontrakt. Dette skal ske for at sikre såvel efterlevelse af den bestilte entreprise som for at sikre en retfærdig og lige behandling af de øvrige tilbudsgivere. Så hvordan udfører man en kontraktopfølgning - også når det gælder mængder, der skal håndteres og behandles i andre landsdele/lande/kontinenter? Og hvordan sikrer man eksempelvis, at den valgte entreprenør lever op til kravet om f.eks. reel genanvendelse og forsvarlig håndtering af rejektet?

På dette dagskursus sætter vi fokus på rammerne for og kommunernes værktøjer til at sikre en god udbudsproces og en fair kontraktopfølgning i en fremtid, hvor udbud og kontrakter bliver et væsentligt link mellem udbydere og entreprenører.

Kursets målgruppe er således såvel kommunale og private aktører som konsulenter og advokater, der fremover skal bistå begge parters gennemførelse af udbuds- og kontraktprocesser.

Program

10:00 - 10:10
Velkomst og introduktion
Session 1: Udbud og udbudsformer
10:10 - 13:45
De juridiske rammer bag et udbud og de forskellige udbudsformer

Herunder spørgsmål og debat om det juridiske grundlag og de forskellige udbudsformer samt mulighed for deltagerne til at dele erfaringer fra den virkelige verden.

12:15 - 13:00
Frokost
Session 2: Kontraktopfølgning
13:45 - 15:45
Hvad må man kræve i kontrakter og ved opfølgning heraf?

Herunder spørgsmål og debat om, hvad man må kræve i kontrakter og ved opfølgning heraf samt mulighed for deltagerne til at dele erfaringer med kontraktopfølgning i den virkelige verden.

15:45 - 15:55
Sammenfatning på dagens input og output
15:55 - 16:00
Afrunding og tak for i dag

Relaterede arrangementer