Hvornår - kl. -
Hvor
Online-seminar via ZOOM
Deltagergebyr
Framelding Tilmelding er bindende efter
NB

Tilmelding er bindende fra og med 8 dage inden arrangementets afholdelse. DAKOFA forbeholder sig ret til at aflyse med samme varsel uden ansvar for eventuelle følgeomkostninger for de på dette tidspunkt tilmeldte.

Webinar

En CO2-neutral affalds- og ressourcesektor – mål og midler?

På dette webinar præsenteres både klimapartnerskabets og klimarådets anbefalinger vedrørende affaldsområdet.

Regeringen og dansk erhvervsliv nedsatte i 2019 13 klimapartnerskaber, hvor ét af partnerskaberne afdækker affald, vand og cirkulær økonomi som ét fælles partnerskab. Partnerskabet afleverede deres anbefalinger til regeringen d. 13. marts 2020. Partnerskabet har en ambitiøs vision om, at Danmark i 2030 skal være verdens førende cirkulære økonomi, der viser vejen til klimaneutralitet i 2050. Herudover anbefaler partnerskabet en vision om bl.a. at genanvende 90 % af alt affald i 2030 samt at skabe en energi- og klimaneutral vandsektor i 2030. Visionerne skal, ifølge partnerskabet, realiseres gennem 14 indsatsområder, hvorunder der foreslås 93 tiltag. På dette webinar fremlægges de overordnede visioner samt de indsatsområder og tiltag, der foreslås på affaldsområdet.

Kort før partnerskaberne overleverede deres anbefalinger blev også klimarådets anbefalinger til regeringen offentliggjort. Klimarådet har affald med på listen over anbefalinger til, hvordan vi i Danmark kan nå i mål med 70% reduktionen af drivhusgasudledningen i forhold til 1990-niveauet.

Rapporten peger bl.a. på et betydeligt CO2-reduktionspotentiale på 0,7 mio. ton CO2 i 2030 ved udsortering af plast fra det affald, som i dag forbrændes. Det hedder sig således, at: "Potentialet svarer til, at 65 pct. af al plasten skal udsorteres fra det affald, der ellers ville blive forbrændt, og det er en betydelig stigning i forhold til, hvor meget plast der i dag udsorteres."

På dette webinar bliver begge sæt anbefalinger præsenteret og DAKOFA vil organisere webinaret, så det bliver muligt at stille spørgsmål til de to sæt anbefalinger og i en afsluttende debat vil DAKOFA med de to oplægsholdere og deltagerne kort tage hul på debatten om "mål og midler for en CO2-neutral affalds- og ressourcesektor”.

OBS: Mail med link til webinaret vil blive udsendt til deltagerne fredagen før webinaret afholdes. Hvis man dagen før webinaret ikke har modtaget et link, så kontakt DAKOFA.

Relaterede arrangementer