Kalvebod Brygge 31
1560 København V
Tilmelding er bindende fra og med 8 dage inden arrangementets afholdelse. DAKOFA forbeholder sig ret til at aflyse med samme varsel uden ansvar for eventuelle følgeomkostninger for de på dette tidspunkt tilmeldte.
Dialogmøde 27. januar 2015 om affaldssorteringsanlæg i Østdanmark (UDSOLGT)
Mødet har til formål at åbne en videre dialog om etablering af større centrale sorteringsanlæg som fyrtårnsprojekter, hvor der er fokus på at bringe nye miljøteknologier i anvendelse for at opnå væsentlige miljøforbedringer og for at vise teknologiernes værd i drift og skabe muligheder for ny forretningsudvikling. Endvidere skal møderne åbne en dialog om mulighederne for at behandle både husholdningsaffald og erhvervsaffald på samme anlæg. De teknologiske erfaringer med et topmoderne anlæg i Norge (RoAF) vil blive præsenteret som et inspirationsoplæg sammen med eksempler på udvikling inden for robotteknologi.
Mødet forventes at have interesse for kommuner og affaldsselskaber samt virksomheder, som allerede leverer eller har potentiale for at levere udstyr og know-how til affaldssorteringsanlæg. På baggrund af de forskellige oplæg vil der blive arrangeret gruppediskussioner og afsluttende med mulighed for matchmaking mellem fremtidige partnere.
Deltagelse i dialogmødet er gratis efter først til mølle princippet og med tilmeldingsfrist søndag den 25. januar 2015 (se program for dialogmødet og mulighed for tilmelding til højre her på siden). Der kan max. deltagere 90 personer til dialogmødet i København, og partnerskabet forbeholder sig ret til at begrænse antal deltagerere til 1-2 personer pr. aktør.
Der forventes afholdt 2-3 sammenlignelige dialogmøder vest for Storebælt i perioden marts-maj 2015 med fokus på aktørerne i Jylland og på Fyn.