Tilmelding er bindende fra og med 8 dage inden arrangementets afholdelse. DAKOFA forbeholder sig ret til at aflyse med samme varsel uden ansvar for eventuelle følgeomkostninger for de på dette tidspunkt tilmeldte.
DAKOFAs ÅRSKONFERENCE 2020: Klimaneutral affaldssektor i 2030! – men hvordan?
Med udgangspunkt i, at ”Danmark skal gå forrest…” vil Regeringen og Folketinget have et paradigmeskifte i affaldssektoren. Der skal være mindre affald, øget genanvendelse og hertil en tilpasning af forbrændingskapaciteten til de danske mængder. En øget liberalisering af affaldssektoren er et af de værktøjer, Folketinget har vedtaget, hvilket både gælder sortering og genanvendelse - og måske også forbrænding. Forbrændingssektoren står ved en korsvej, og det er nu op til KL at levere en kommunal løsning, hvis den kommunale anvisningsret til forbrænding skal fastholdes.
Klimaneutralitet er visionen i aftalen om en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi, som Folketinget vedtog den 16. juni 2020. Aftalen har allerede sat sit spor i den kommende affaldsbekendtgørelse, og den vil uden tvivl sætte sine spor i den kommende nationale affaldsplan, der blandt andet har til opgave at opstille målsætninger for sektoren frem mod 2030.
På konferencen vil vi skabe rum for en fælles debat om affaldssektoren i 2030. Hvordan når vi i mål med regeringens og Folketingets målsætninger, hvordan bliver rollefordelingen, og hvordan får vi i fællesskab skabt de grønne løsninger, som skal eksporteres i fremtiden?
Vi vil endvidere kigge på, hvilke konsekvenser de nye, centrale tiltag vil få for de kommunale affaldsplaner.
Der hersker nok ikke megen tvivl om, at der i affaldssektoren vil ske en masse nyt i den nære fremtid. Men hvordan når vi i mål med de mange og ambitiøse visioner og mål, og hvem gør hvad, og ikke mindst, hvordan får vi virksomheder og alle hr. og fru Jensen’erne med på vognen?
Deltag på DAKOFAs Årskonference 2020 og bliv klogere på forudsætningerne for - og konsekvenserne af - de nye rammebetingelser for affaldssektoren samt hvornår, hvorfor og hvordan vi skal komme trygt i havn til trods for, at det er de HELT store skibe, der er sat i søen!
Det er som følge af corona-forholdsreglerne kun muligt at deltage i DAKOFAs årskonference online via Zoom/YouTube. Et Zoom-link til konferencen vil blive fremsendt 1-3 hverdage inden konferencedagen. Youtube linket vil af tekniske årsager blive fremsendt umiddelbart inden konferencen starter.
NB! Konferencen vil udgøre det for DAKOFAs Årskonference 2020 til trods for, at generalforsamling, gallamiddag og besigtigelsesture ikke er på programmet (generalforsamlingen afholdtes den 10/9 2020).
Program
Velkomst og introduktion til DAKOFAs Årskonference 2020
v/ Direktør og Souschef, DAKOFA
Regeringens og Folketingets klimavisioner for affaldssektoren i 2030
v/ Kontorchef, Energistyrelsen
En sektor i forandring - hvordan skaber vi bæredygtig innovation?
v/ Ph.D og professor emeritus ved Aarhus Universitet og adjungeret professor på CBS og Aalborg Universitet.
Pause
Forventninger til den nye nationale affalds- og forebyggelsesplan
v/ Kontorchef, Miljø- og Fødevareministeriet
Klimapartnerskabets refleksioner på den nye affaldsplan
v/ Direktør Henrik Grand Petersen, STENA RECYCLING A/S samt næstformand i regeringens klimapartnerskab for affald, vand og CØ
En kommunes refleksioner på den fremtidige organisering af affaldssektoren, den nye affaldsplan og den cirkulære omstilling
v/ Enhedschef, Københavns Kommune
Spørgsmål og holdninger til de tre foregående oplægsholdere
Frokostpause
EU’s Grønne Pagt og den europæiske affaldssektor i 2030 – hvad er visionen?
v/ Miljøattaché, Den Danske EU-Repræsentation i Bruxelles
Temadebat: Mål, rammer og fremtidens samarbejde inden for plast og plastemballager
v/ udvalgte aktører:
Adm. Direktør, Aage Vestergaard Larsen A/S
Specialkonsulent, ARC
Strategisk projektleder, COOP
CSR Direktør, Faerch
Pause
Temadebat: Mål, rammer og fremtidens samarbejde inden for tekstiler
v/ udvalgte aktører:
Direktør, DK Company
Forsker, Aarhus Universitet
Seniorkonsulent, PlanMiljø
Affaldschef, ARWOS
Refleksioner på dagens indhold og klimamålsætningerne
v/ udvalgte reflektorer:
Kommerciel direktør, Solum
Teamleder, Middelfart Kommune
Formand for DAKOFAs Teknisk Råd