Slut: kl.
Hindsgavl Alle 7
5500 Middelfart
Tilmelding er bindende fra og med 8 dage inden arrangementets afholdelse. DAKOFA forbeholder sig ret til at aflyse med samme varsel uden ansvar for eventuelle følgeomkostninger for de på dette tidspunkt tilmeldte.
DAKOFAs årskonference 2014 (2 dage) - ”Danmark uden affald” – fra strategi til virkelighed!
OBS.: pr 03.09.14 - Der er nu både udsolgt af værelser på Hindsgavl Slot og på Byggecentrum/Huset nu henvises til Hotel Park, Viaduktvej 28, Middelfart Tlf.: 63436363, hvor DAKOFA også har forhåndsreserveret nogle værelser - reservationsnr.: 431169.
pr. 20.08.14 Husk at indikere i bemærkningsfeltet på tilmeldingsblanketten, om du ønsker at deltage i tur A, B eller C. Hvis du ikke indikerer noget i bemærkningsfeltet, så går vi ud fra at du ikke skal deltage i de tekniske ture.
Genanvendelse og forebyggelse er vigtige elementer inden for den cirkulære økonomiske tænkning, og ledende økonomer begynder nu at værdisætte ressourcer på en helt anden måde, end man har gjort tidligere.
Af regeringens ”Vækstplan 2014” fremgår det, at øget knaphed af verdens ressourcer, stigende råvarepriser og voksende affaldsmængder medfører et potentiale for en mere effektiv anvendelse af ressourcerne.
Ved at parre dette med de seneste tendenser på EU plan, og
ved at se på den europæiske vej mod en cirkulær økonomi, herunder den såkaldte ”re-industrialisering”, vil ”den cirkulære revolution” blive diskuteret.
Den nationale ressourcestrategi ”Danmark uden affald”, som netop er udmøntet i den nationale ressourceplan, lægger op til, at kommunerne frivilligt skal øge genanvendelsen samtidig med, at producenterne også har fået et større råderum til at tage egne produkter tilbage. Men hvordan spiller disse styringsinstrumenter sammen? Og ønsket om et øget offentligt-privat samarbejde - hvor blev det af?
Der er dermed åbnet op for, at man på EU-plan ser nye vækstpotentialer via en styring af ressourcerne – men hvordan styres dette marked optimalt?
• er det ved at ændre borgernes holdninger og dermed forbrugernes adfærd?
• er det ved at skabe de rette rammebetingelser for virksomhederne?
• er det ved at centralisere ansvaret via lovgivningen?
• er det ved at indføre det såkaldte udvidede producentansvar?
Deltag i DAKOFAs Årskonference 2014 – og vær med til at få miljø og økonomi til at gå hånd-i-hånd!
BESIGTIGELSTURE
FREDAG D. 26. SEPTEMBER
Alle ture starter med afgang i busser fra Hindsgavl Slot kl. 9.30 og slutter samme sted kl 14.00. Der udleveres frokostmadpakke og drikkevarer til turene.
Tur A:
Kompositter og sejltur (max 40 deltagere)
Vi får en rundvisning på fabrikken Fiberline Composites i Middelfart (www.fiberline.dk), som fremstiller nye glasfiberprodukter til vindmøller, profiler, døre mv. samt udvikler kompositprofiler af genanvendte glasfibre, der i dag anvendes i cementindustrien. Fra kl. 11 er motorskibet Mira3 (www.mira3.dk) klar til at tage os på en sejltur på Lillebælt med frokost og chance for at se marsvin. Sejlturen aflyses ved hård vind (> 10 m/s) på selve dagen.
Tur B:
Automatisk sortering og vinsmagning
Turen går først til Dansk Affald i Vojens (www.danskaffald.dk ), som bl.a. har automatisk sortering af kildeopdelt plast/metal/glas og pt. arbejder med sortering af tekstiler, drikkekartoner og fødevareplastemballager. Frokost indtages i bussen på vej til Kolding, hvor der fra ca. 12.40 er en times tur med guide hos MoDaVi (www.modavi.dk ) i deres vinmarker og vinproduktion efterfulgt af smagsprøver.
Tur C:
Superrobotter og megashreddere
Et besøg hos robotlaboratoriet på Teknologisk Institut i Odense (www.teknologisk.dk/ydelser/industriel-robotteknologi/produkter/22786 og http://innosort.teknologisk.dk/aktiviteter.aspx), som viser os de nye muligheder for genkendelse og håndtering af affald mv. Efter indtagelse af frokost ser vi anlægget hos H.J. Hansen Genvindingsindustri i Odense (www.hjhansen.dk) med neddeling og udsortering af stort WEEE, udtjente biler osv. i forskellige materialetyper. Der er mulighed for at blive sat af på Odense station ca. kl. 13.15 på tilbagevejen.
OBS! Husk at som tidligere år er overnatning ikke med i prisen på konferencen. Man skal selv bestille overnatning på Hindsgavl Slot ved at kontakte dem på tlf.: 6441 8800 - referencenummer 275817 DAKOFA, når der er udsolgt på Hindsgavl Slot skal man kontakte "Huset" (det tidligere Byggecentrum, som ligger i ca. 900 meter fra Hindsgavl Slot), på tlf.: 70123600 og henvise til reservationsnummer 227434 (DAKOFA).