Slut: kl.
Vesterbro 2
9000 Aalborg
Tilmelding er bindende fra og med 8 dage inden arrangementets afholdelse. DAKOFA forbeholder sig ret til at aflyse med samme varsel uden ansvar for eventuelle følgeomkostninger for de på dette tidspunkt tilmeldte.
DAKOFA Årskonference 2019 - Nye tider for affaldssektoren!
Danmark i arbejdstøjet!
Med denne opsang til beslutningstagere og aktører i den danske affalds- og ressourcesektor fra den netop udsendte statusrapport fra Nordisk Ministerråd er scenen sat for DAKOFAs Årskonference 2019.
For spørgsmålet er nu, hvilke indsamlings-, sorterings- og behandlingsteknologier vi mangler for at kunne understøtte de nye krav, udvikle nye cirkulære kredsløb og dermed sikre os adgang til fremtidens råvarer.
Hvad er Danmarks ambitioner?
Den danske affaldssektor har nu en unik chance for at bidrage med viden og erfaringer til den kommende regering og et dugfriskt folketing, der i efteråret 2019 skal deltage i den politiske proces om det endelige udkast til affaldsplanen og implementeringen af de nye EU-regler.
Affaldsdirektivet giver et klart billede af hvilke forandringer, der er på vej. Men den danske, politiske proces i efteråret 2019 vil vise, hvilken vej Danmark vil gå, når det gælder de fortolkningsrum, der er tilgængelige for medlems- staterne. Endelig er en lang række regler kun minimumsregler, og Danmark kan derfor vælge et højere ambitionsniveau, hvis der er politisk flertal herfor.
Hvad er sektorens ambitioner?
Som kompetencecenter for HELE den danske affalds- og ressourcesektor vil DAKOFA på Årskonferencen 2019 samle offentlige/private, store/små, administrative/driftsorienterede, nord-, syd-, øst- og vestligt beliggende aktører til i fællesskab at formulere sektorens anbefalinger til Miljøministeren samt medlemmer af Folketingets Miljøudvalg.
DAKOFAs Årskonference 2019 vil derfor blive arrangeret som en CAMP med 4 parallelsessioner, hvor formålet er at udarbejde et samlet sektorindspark til den kommende nationale affaldsplan, implementeringen af EU’s krav samt fremtidens CØ-indsats i Danmark.
Fordi årskonferencen er udviklet som en CAMP, skal man ved tilmelding også tilkendegive hvilken af de 4 parallelsessioner, man vil deltage i. Du kan vælge mellem følgende:
Workshop 1: Plast
Workshop 2: Bioaffald
Workshop 3: Bygge- og anlæg
Workshop 4: Reparation og genbrug
Inden for hver workshop vil der blive formuleret en række workshop-spørgsmål, som deltagerne giver deres svar på. Der vil herefter være en debat og en prioritering af de fremkomne anbefalinger, der i den efterfølgende session munder ud i udvalgte indspark fra den pågældende workshop til den nye Miljø- og fødevareminister.
DERFOR – deltag, lyt, bliv inspireret og vær med til at formulere et fælles indspark til sektorens fremtidige rammer!
OBS: Hotel indgår IKKE i konferenceprisen, og deltagerne skal selv booke hotelværelse.
Konferencen foregår på Hotel Comwell Hvide Hus Aalborg, hvor der kan bookes værelser. Hotellet kan kontaktes på tlf. 70 27 42 74. Brug referencenummer 4683594 ved bestillingen.