Hvornår - kl. -
Hvor
DAKOFAs lokaler
Deltagergebyr
Framelding Tilmelding er bindende efter
NB

Tilmelding er bindende fra og med 8 dage inden arrangementets afholdelse. DAKOFA forbeholder sig ret til at aflyse med samme varsel uden ansvar for eventuelle følgeomkostninger for de på dette tidspunkt tilmeldte.

Hybrid-seminar

Cirkulære Byggerier

Bygninger er på ganske få år blevet et centralt element i cirkulær økonomi. På dette seminar vil vi drøfte, hvad cirkulært byggeri er og få præsenteret en række danske eksempler på cirkulært byggeri, der kan inspirere bygherrer, rådgivere og entreprenører – ja, forhåbentlig hele værdikæden. DAKOFA vil samle eksemplerne på vores hjemmeside, så vi med tiden kan opbygge en samling af gode eksempler på cirkulært byggeri.

Alt i alt er der nu en interesse for at designe bygninger på en anden måde. Det kan være at bevare bygningsmassen og i stedet renovere eller bygge om til et andet formål. Det kan også være at bygge mindre boliger med et mindre ressourcetræk. Eller at bruge flere fornybare ressourcer, samt flere genbrugte og genanvendte byggematerialer. Bygningen kan også designes til adskillelse, så byggematerialerne og -elementerne kan bruges igen i et andet byggeri.

Flere cirkulære, bæredygtige og certificerede byggerier har set eller er ved at se dagens lys. Det er fx Circle House i Århus, Svanen i Gladsaxe, og Boliger på Lisbjerg Bakke.

På seminaret vil vi starte en drøftelse af, hvilke elementer et byggeri bør inkludere for, at det kan karakteriseres som et cirkulært byggeri.

I sektorkøreplanen fra 2021, konstaterede Klimapartnerskabet, at ”Op mod 40 pct. af Danmarks energiforbrug bruges til drift af bygninger, og det giver anledning til 20 pct. af Danmarks samlede CO2-udledning, omkring 35 pct. af al affald kommer fra bygge- og anlægsbranchen og omkring 10 pct. af Danmarks samlede CO2-udledning stammer fra bygge- og anlægsprocesser samt produktion af byggematerialer (tal fra 2017)”.

Den nationale strategi for bæredygtigt byggeri fra 2021 stiller bl.a. klimakrav om maksimalt 12 kg CO2-ækvivalenter/m2/år i 2023, og dette mål forventes skærpet frem til 2029. Andre har med Reduction Roadmap foreslået, at man skal tage udgangspunkt i den planetære grænse, og de kommer frem til, at vi måske skal helt ned på 0,4 kg CO2-ækvivalenter/m2/år for ikke at overskride den påvirkning planeten kan klare uden, at der sker væsentlige ændringer i den globale miljøtilstand.

Foruden den nationale strategi og klimakravene, er der kommet større fokus på ressourceforbrug og -effektivitet ved nybyggeri. Uden nye tiltag forventes forbruget af råstoffer i Danmark at stige med 50 pct. fra ca. 29 mio. m3 i 2016 til ca. 45 mio. m3 i 2040.

Program

12:30 - 12:50
Velkomst og introduktion

Mette Skovgaard og Annette Braunstein, DAKOFA

12:50 - 13:20
Hvad er cirkulært byggeri - en introduktion

Lisbeth M. Ottosen, DTU Sustain

Cirkulært byggeri er en strategi for byggesektoren, hvor vækst afkobles fra brugen af naturressourcer, samtidig med at samfundets samlede klima- og miljøbelastning mindskes.

Rammen for omstillingen til cirkulær økonomi er tre strategier: (a) Skabe cirkulære ressourcestrømme gennem genanvendelse, (b) Forlænge materialernes brugs- og genbrugsfaser gennem reparation, renovering og genfremstilling og (c) Reducere brugen af naturlige ressourcer og maksimere effektiviteten i produktionsprocesser.

13:20 - 13:50
Circle House

Jesper Kort Andersen, Lejerbo

Når Circle House står færdigt, vil det bestå af 60 almene familieboliger, der er bygget efter cirkulære principper, hvor 90 pct. af byggematerialerne kan genanvendes. Circle House bygger på konceptet design for adskillelse, dvs. at bygningens dele kan skilles ad og genbruges.

13:50 - 14:10
Kaffepause
14:10 - 14:40
Realdanias arbejde for at fremme cirkulær økonomi i byggeriet

Vera Noldus, Realdania

Realdania har gennem de seneste år været involveret i mange forskellige initiativer inden for cirkulær økonomi i byggeriet. I alt har Realdania støttet cirka 60 udviklingsprojekter de sidste fem-seks år, deriblandt Circular Construction Challenge, Videncenteret for Cirkulær Økonomi i Byggeriet, en stribe forskningsprojekter m.fl. Senest har Realdania igangsat et roadmap, der skal give et strategisk overblik over, hvor langt vi er i Danmark inden for omstilling til cirkulær økonomi i byggeriet.

14:40 - 15:10
Initiativer om genbrug i den nationale strategi for bæredygtigt byggeri

Sidse Zimmermann, Social- og Boligstyrelsen

15:10 - 15:30
Opsamling og afslutning

Mette Skovgaard og Annette Braunstein, DAKOFA

Relaterede arrangementer