Vesterbrogade 149
1620 København V.
Tilmelding er bindende fra og med 8 dage inden arrangementets afholdelse. DAKOFA forbeholder sig ret til at aflyse med samme varsel uden ansvar for eventuelle følgeomkostninger for de på dette tidspunkt tilmeldte.
Bygge- og anlægsaffald - viden og erfaringer du ikke kan undvære!
Der igangsættes og gennemføres lige nu en række større initiativer, som alle har til formål at udvikle rammer, teknologier, metoder og andre værktøjer til fremme af cirkulært byggeri. På konferencen vil vi tage fat i de seneste igangsatte initiativer, som kan forventes at bidrage med konkrete værktøjer til at imødekomme de mange forhold, som både byggebranchen og affaldsbranchen peger på som barrierer for bedre og mere genbrug og genanvendelse. Der sættes særligt fokus på kortlægning af potentialerne, konkrete krav og retningslinjer for selektiv nedrivning, systemer til sporbarhed samt dokumentation af de sekundære byggematerialers kvalitet.
Du får således et godt indblik i, hvad der arbejdes med og hvad det kan forventes at få af betydning for fremtidens håndtering og anvendelse af byggeaffald.
Konferencen er derfor relevant for alle, som arbejder med byggeaffald til dagligt, og for dem som ønsker at holde sig orienteret om, hvad der foregår på området.