Kalvebod Brygge 31
1780 København V
Tilmelding er bindende fra og med 8 dage inden arrangementets afholdelse. DAKOFA forbeholder sig ret til at aflyse med samme varsel uden ansvar for eventuelle følgeomkostninger for de på dette tidspunkt tilmeldte.
Biogasproduktion - er vi klar?
Ifølge Grøn Vækst skal 40 % af gyllen bidrage til øget biogasproduktion i 2020 og på sigt skal al gyllen igennem et biogasanlæg. Samtidig forventes Miljøministerens nye ressourcestrategi at fokusere på bl.a. bedre udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald, herunder biogasproduktion.
På konferencen vil vi stille skarpt på udfordringerne, regelsæt og synergieffekter samt indsamling og udnyttelse af det organiske affald i samspil med biogasproduktionen og udbygning heraf. Vi vil også kigge på danske som udenlandske biogasanlæg, hvad angår anlægsfase, driftsudfordringer, økonomi samt overordnede krav til sorteringskvaliteter.