Vesterbrogade 149, Bygning 8, 4. sal
1620 København V
Tilmelding er bindende fra og med 8 dage inden arrangementets afholdelse. DAKOFA forbeholder sig ret til at aflyse med samme varsel uden ansvar for eventuelle følgeomkostninger for de på dette tidspunkt tilmeldte.
Bæredygtig forvaltning af råstoffer og øget genanvendelse af byggematerialer
Af det netop offentliggjorte regeringsgrundlag fremgår det, at regeringen vil tage initiativ til en national råstofplan, som understøtter en bæredygtig udvinding af sand og grus samt mere genanvendelse af byggematerialer. Det skal med planen sikres, at Danmark har tilstrækkelige råstoffer til energiøerne og byggeriet – uden at Danmark sætter naturen og havnaturen over styr.
Regionerne, som er myndighed for råstofindvindingen på land, har arbejdet med strategier for bæredygtig råstofplanlægning i en årrække, og der har også igennem danske regioner været efterspurgt en national plan. Som optakt til en kommende national plan og fokus på øget genanvendelse af bygge- og anlægsaffald vil dette seminar stille skarpt på råstofsituationen i Danmark.
Formålet er at skabe et samlet overblik over råstofkredsløbet, og at samle de relevante aktører med det formål at kickstarte en drøftelse lige fra indvinding af råstoffer, over materialefremstilling og byggeanvendelser til affaldshåndtering og genanvendelse af de sekundære råstoffer.
OBS! Online-mødet starter kl. 12.30.
Program
Frokost
Velkomst og introduktion
Annette Braunstein og Mette Skovgaard, DAKOFA
Vi skal udnytte råstofferne bedre - 6 anbefalinger til staten
Bente Villumsen, Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer
Et overblik over råstofstrømmene i Danmark
Camilla Damgaard, NIRAS A/S
Perspektiver på og barrierer for en kommende råstofplan
Morten Løber, Dansk Industri
Kaffepause
Initiativer for øget brug af sekundære råstoffer i Region Hovedstaden: Prognoser og værktøjer mv.
Jens Lind Gregersen, Region Hovedstaden
Råvareproduktion af genanvendte byggematerialer
Claes Seehausen Lindtofte, RGS Nordic
Samfundsøkonomisk vurdering af råstofindvinding i Region Syddanmark
Bjørn Bauer, Norion