Værkmestergade 2
8000 Aarhus C
Tilmelding er bindende fra og med 8 dage inden arrangementets afholdelse. DAKOFA forbeholder sig ret til at aflyse med samme varsel uden ansvar for eventuelle følgeomkostninger for de på dette tidspunkt tilmeldte.
AFLYST PÅ GRUND AF CORONA - Smartere affaldsindsamling - har du udstyret i orden?
På denne konference forsøger vi at give et overblik over markedets mulige løsninger for smart affaldsindsamling og et indblik i fordele og ulemper ved materiel, transport og kommunikation. Du får også mulighed for at tale med leverandører af de løsninger, som findes på markedet, idet konferencen indbefatter en markedsplads, hvor du både kan sparke dæk og spande og få stillet din spørgelyst vedrørende de respektive løsninger.
Regeringens 70 % mål for nedbringelse af CO2-emissioner kalder på, at vi i indsamlingsledet omstiller til grøn transport samt optimerer indsamlingsruterne gennem smart brug af data, som - udover at være CO2-besparende - også kan være vejen til økonomiske besparelser ved at reducere den unødige kørsel. Konferencen vil se på mulighederne og potentialerne ved at indsamle i biler, der er kompatible med smarte indsamlingssystemer og baseret på vedvarende drivmidler samt giver mulighed for at komprimere etc.
I et smart system er det vigtigt, at borgerne oplever systemet som logisk, nemt og intuitivt, og derfor vil konferencen også se på de nyeste tekniske løsninger inden for kommunikation med borgerne. Hvor og hvornår bliver der tømt, og hvordan skal spandene stå?
Kom med på konferencen og få et overblik over, hvordan du får udstyret i orden til tiden.