Snapindvej 21
5200 Odense V
Tilmelding er bindende fra og med 8 dage inden arrangementets afholdelse. DAKOFA forbeholder sig ret til at aflyse med samme varsel uden ansvar for eventuelle følgeomkostninger for de på dette tidspunkt tilmeldte.
AFLYST - Kommunikation og adfærdsdesign – hvordan får vi skubbet borgere og kunder i retning af mere affaldssortering?
Vi beklager naturligvis de gener, dette måtte have, men da det er os magtpåliggende at sikre den faglige lødighed og generelt at kunne indfri deltagernes forventninger til arrangementet, har vi altså valgt at aflyse.
Afbuddene er primært begrundet med særlig hensyntagen til smitterisiko ift. coronavirus, hvilket vi naturligvis tager til efterretning.
Du vil naturligvis ikke blive opkrævet betaling for arrangementet, lige som vi skal henstille til, at du benytter de gældende muligheder for at få refunderet eventuelle allerede afholdte transportudgifter til tog m.v., da DAKOFA ikke refunderer disse. Du kan læse om DSB’s udvidede refunderingsregler som følge af coronavirus ved at klikke hér.
Jeg skal endnu en gang beklage, såfremt aflysningen måtte give anledning til besvær, og kan henvise til, at vi grundet den store interesse for arrangementet agter at afholde et tilsvarende arrangement, når der ikke kan forventes samme agtpågivenhed over for coronavirus, som tilfældet er p.t.
Venlig hilsen
Ole Morten Petersen
Direktør
-----------------------------------------------------------
Kan vi blive bedre til at bruge adfærdsregulerende kommunikation med henblik på bedre affaldssortering?
Med de kommende nye krav og ændringer til mere og bedre sortering, som varsles fra både EU og i den danske affalds- og ressourcesektor, bliver det mere og mere væsentligt at få skubbet kunder og borgere i retning af affaldsspandene.
Et af værktøjerne hertil kan findes i adfærdspsykologi og adfærdsdesign. På dette seminar dykker vi ned i de to termer og undersøger, hvordan de kan hjælpe kampagner og processer på vej. Vi skal se på adfærdsdesign fra den affaldstekniske vinkel, men vi kigger også udover egne rækker og får input fra andre sektorer, for at se om vi kan lære noget af dem.
Mødet afholdes umiddelbart inden netværksmødet i DAKOFAs kommunikationsnetværk, som afholdes samme sted. Læs mere om netværksmødet og tilmeld dig her.