Slut: kl.
Karensmindevej 3
5500 Middelfart
Tilmelding er bindende fra og med 8 dage inden arrangementets afholdelse. DAKOFA forbeholder sig ret til at aflyse med samme varsel uden ansvar for eventuelle følgeomkostninger for de på dette tidspunkt tilmeldte.
Affaldsjura Modul III
Dag 1:
Udbudsjura på affaldsområdet
Kommuners opgavevaretagelse på affaldsområdet og indgåelsen af kontrakter, der er forbundet hermed, nødvendiggør opmærksomhed på de udbudsretlige regler, der er fastsat i udbudsdirektiverne og tilbudsloven.
Udbudsreglerne og den praksis, der knytter sig hertil, har været et af de hastigt udviklede retsområder i de senere år. Der er kommet flere regelændringer, Klagenævnet for Udbud træffer flere afgørelser end nogensinde og nye udbudsdirektiver er på vej.
Vi starter ud med at se på anvendelsesområde og grænseflader for udbudsdirektivet, forsyningsvirksomhedsdirektivet og tilbudsloven med særligt fokus på affaldsområdet. Derefter ser vi på den seneste udvikling, praksis og tendenser inden for udbudsretten, inden vi ser på udbudsretlige problemstillinger, der knytter sig til en kommunes indgåelse af kontrakter med en virksomhed, som kommunen ejer helt eller delvist.
Der er kommet skrappere regler om håndhævelse af udbudsreglerne, og Klagenævnet for Udbud har afsagt sine første kendelser, hvor de nye sanktionsmuligheder er anvendt. Vi ser på reglerne og på, hvordan man bedst kan gardere sig.
Underviser:
Bech-Bruun
Dag 2:
Fælleskommunale affaldsselskaber
Kommuners opgavevaretagelse på affaldsområdet er i vidt omfang organiseret i såkaldte kommunale fællesskaber, som er selvstændige enheder inden for den offentlige forvaltning. Kommunale fællesskaber har siden slutningen af 1960’erne været den dominerende organisationsform.
Vi starter gennemgangen om kommunale fællesskaber med et overblik over kommuners muligheder for i fællesskab at organisere opgavevaretagelsen. Overblikket er afgørende for at forstå kommunernes handlemuligheder og konsekvenserne af valget af organisationsform.
Kommunale fællesskaber er underlagt tilsyn fra de kommunale tilsynsmyndigheder, og reguleringen af kommunale fællesskaber udgøres primært af en meget omfattende praksis, som tilsynsmyndigheder har udviklet gennem årtier, og som siden kommunalreformen er blevet skærpet. Vi giver et overblik over de kommunale tilsynsmyndigheders praksis vedrørende bl.a. krav om de enkelte kommuners indflydelse, krav til beslutningsprocedurer og ansvar, habilitetsspørgsmål, opgavefordeling samt krav til regnskaber og økonomi.
Undervisere:
Bech-Bruun
HORTEN
Se Modul I her
Se Modul II her