Hvornår Start: kl.
Slut: kl.
Hvor
Hotel Comwell
Karensmindevej 3
5500 Middelfart
Deltagergebyr
Framelding Tilmelding er bindende efter
NB

Tilmelding er bindende fra og med 8 dage inden arrangementets afholdelse. DAKOFA forbeholder sig ret til at aflyse med samme varsel uden ansvar for eventuelle følgeomkostninger for de på dette tidspunkt tilmeldte.

Kursus

Affaldsjura Modul I

Kursus i kommunal sagsbehandling på affaldsområdet – jura og praksis
Modul I:
Introduktion til EU-retten, juridisk metode og den overordnede retlige ramme for affaldsområdet, affaldsbekendtgørelsen, regulativer og gebyrer

Dag 1:
Introduktion til EU-retten og den juridiske metode samt den overordnede retlige ramme for affaldsområdet
Affaldsreguleringen er i vid udstrækning baseret på EU-retlige regler, herunder navnlig traktatfæstede principper, direktiver og forordninger. Den kommunale sagsbehandling på affaldsområdet skal derfor være i overensstemmelse med dette, og det er derfor tanken, at deltagerne introduceres til de forskellige EU-retlige principper og retskilder samt at der gives eksempler på direkte gældende EU-regulering, hvor EU-domstolens praksis således har direkte betydning for kommunens administration af reglerne. Derudover introduceres deltagerne til EU’s institutioner.

Affaldsreguleringen består udover EU-retlige regler også på forskellige retskilder, der indgår i et hierarki. Det er tanken, at deltagerne introduceres til den juridiske metode, hvilket bl.a. indebærer en introduktion til de forskellige retskilders betydning i forhold til hinanden, herunder betydningen af retspraksis, Miljøstyrelsens vejledende udtalelser, lovbemærkningerne osv. Deltagerne vil desuden blive undervist i forskellige juridiske fortolkningsmetoder med henblik på, at de bliver klædt bedre på til at forstå og anvende de juridiske regler i praksis.

Kursusdagen vil herudover byde på et overblik over den retlige ramme, som affaldsområdet reguleres af samt milepæle fra retspraksis i form af principielle domme på affaldsområdet fra EU-domstolen og de danske domstole.

Undervisere:
Bech-Bruun
Bech-Bruun

Dag 2:
De centrale kommunale opgaver under affaldsbekendtgørelsen

Kommunerne (og de fælleskommunale affaldsselskaber) er de centrale offentlige myndigheder på affaldsområdet. Miljøstyrelsen og statsforvaltningerne er imidlertid også aktører, som det er vanskeligt at komme udenom.

Kommunerne foretager bl.a. affaldsplanlægning, etablering og drift af de kommunale affaldsordninger, og kommunerne forestår udarbejdelsen af de kommunale regulativer, som udgør den lokale retlige ramme for affaldshåndteringen. Kommunerne har således betydelige administrative opgaver på affaldsområdet, som de skal håndtere på baggrund af en kompliceret regulering.

Miljøbeskyttelseslovens og affaldsbekendtgørelsens komplicerede regulering af affaldsområdet udgør den retlige ramme for kommunernes drift og administration af de kommunale ordninger m.v.

Denne dag tager sigte på at indføre deltagerne i de for den kommunale medarbejder centrale bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven og affaldsbekendtgørelsen. Deltagerne får mulighed for at få udlagt reglernes forståelse i forhold til den hverdag, som de møder under administrationen af affaldsreglerne. Derudover gives også indføring i samspillet mellem affaldsbekendtgørelsen og jordflytningsbekendtgørelsen, som jævnligt giver anledning til forvirring ved håndteringen af jord, som er affald.

Undervisere:
Specialkonsulent, cand. jur.
Specialkonsulent, cand. jur.


Se Modul II her
Se Modul III her

Relaterede arrangementer