Slut: kl.
Karensmindevej 3
5500 Middelfart
Tilmelding er bindende fra og med 8 dage inden arrangementets afholdelse. DAKOFA forbeholder sig ret til at aflyse med samme varsel uden ansvar for eventuelle følgeomkostninger for de på dette tidspunkt tilmeldte.
Affaldsjura - del II (2 dages kursus)
De centrale kommunale og statslige opgaver under affaldsbekendtgørelsen samt tilsyn/håndhævelse, affaldsdatasystem og affaldsregister
Dag 1:
De centrale kommunale og statslige opgaver under affaldsbekendtgørelsen
Kommunerne (og de fælleskommunale affaldsselskaber) er de centrale, offentlige myndigheder på affaldsområdet. Miljøstyrelsen og statsforvaltningerne er imidlertid også aktører, som det er vanskeligt at komme udenom.
Kommunerne foretager bl.a. affaldsplanlægning, etablering og drift af de kommunale affaldsordninger, og kommunerne forestår udarbejdelsen af de kommunale regulativer, som udgør den lokale retlige ramme for affaldshåndteringen.
Kommunerne har således betydelige administrative opgaver på affaldsområdet, som de skal håndtere på baggrund af en kompliceret regulering.
Miljøbeskyttelseslovens og affaldsbekendtgørelsens komplicerede regulering af affaldsområdet udgør den retlige ramme for kommunernes drift og administration af de kommunale ordninger m.v.
Miljøstyrelsen varetager administration af og en del af tilsynet med reglerne om import-eksport og om en række producentansvarsordningerne.
Denne dag tager sigte på at indføre deltagerne i de for den kommunale medarbejder centrale bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven og affaldsbekendtgørelsen. Deltagerne får mulighed for at få udlagt reglernes forståelse i forhold til den hverdag, som de møder under administrationen af affaldsreglerne.
Undervisere:
Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsen
Dag 2:
Tilsyn/håndhævelse, affaldsdatasystem og affaldsregister
Kommunernes rolle som tilsynsmyndighed er på affaldsområdet udvidet betragteligt som følge af bl.a. affaldsreformens fase 1, restproduktbekendtgørelsens regler om anvendelse af bygge- og anlægsaffald og den stigende import og eksport af affald.
Dagen tager sigte på, at deltagere får indsigt i de generelle regler for tilsyn, herunder virksomhedstilsynet med virksomheder omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 og det ”regulære” affaldstilsyn efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 6. Deltagerne bliver indført i de relevante bestemmelser i miljø- og affaldslovgivningen, og de for tilsyn/håndhævelse relevante forvaltningsretlige regler bliver gennemgået.
Med affaldsdatasystemet og affaldsregisteret har kommunerne både fået ekstra tilsynsopgaver, men der er også grundlag for at anvende systemer som værktøjer som et led i udførelsen af tilsynsopgaven. På kurset vil deltagerne få en udførlig indføring i de rettigheder og pligter, som affaldsdatasystemet og affaldsregisteret indebærer for virksomheder og affaldsproducenter. Derudover vil der som et led i kurset blive gennemført en praktisk session, hvor deltagerne med hjælp fra Miljøstyrelsen får mulighed for at afprøve systemets muligheder.
Undervisere:
Bech-Bruun
Miljøstyrelsen
Del I af kurset afholdes d. 6.-7. maj 2014.