Hvornår - kl. -
Hvor
B!NGS konferencelokale,
Vesterbrogade 149, st.
1620 København V.
Deltagergebyr
Framelding Tilmelding er bindende efter
NB

Tilmelding er bindende fra og med 8 dage inden arrangementets afholdelse. DAKOFA forbeholder sig ret til at aflyse med samme varsel uden ansvar for eventuelle følgeomkostninger for de på dette tidspunkt tilmeldte.

Konference

Affaldsforbrænding & restprodukter - Bedste teknikker, udfordringer og løsninger

Konferencen holdes tirsdag den 12. december 2017 kl. 9.00-16.00 hos DAKOFA i B!NGS konferencelokale, Vesterbrogade 149, st., 1620 København V.

Med denne konference tager vi temperaturen på de nyeste teknologier og løsninger inden for affaldsforbrænding og behandling af restprodukterne.

I forbindelse med revision af BREF-noten for affaldsforbrænding har Miljøstyrelsen netop gennemført en kortlægning af de danske løsninger for affaldsforbrænding og behandling af restprodukterne. Miljøstyrelsens kortlægning har også omfattet indhentning af oplysninger om nye, lovende teknologier. De danske data er nu meldt ind til Joint Research Center som input til revisionsprocessen. BREF-noten og de tilhørende BAT-konklusioner vil fremadrettet udgøre en del af grundlaget for miljøgodkendelse af de danske anlæg. På konferencen gives der et overblik over state-of-theart i Danmark samt kommende og lovende teknologier til affaldsforbrænding og til håndtering og udnyttelse af ressourcer i restprodukterne.

På konferencen vil vi endvidere få indsigt i nogle af de forandringer og muligheder, som anlæggene møder. De kommende ændringer i regler for klassificering af farligt affald kan få betydning for klassificering af slaggerne og spørgsmålet er, hvad det betyder for håndteringen af slaggerne i Danmark. Samtidig åbnes der i disse år for at energiudnytte nye fraktioner som f.eks. shredderaffald og imprægneret træ men, hvad er fordele og ulemper ved dette? Endelig vil vi høre om håndtering af flyveaske i dag og i fremtiden.

Alt i alt bliver du på denne konference opdateret på de nyeste teknikker, seneste udfordringer og de bedste løsninger inden for affaldsforbrænding og behandling af restprodukterne.

Relaterede arrangementer