Nyhedsbrev Uge 3-4

Nyhedsbrev Uge 3-4
 
 

Nyheder

Nyhed: EU-domstol fastslår streng fortolkning af in-house-undtagelsen i udbudsreglerne

EU-domstolen har i en ny afgørelse bekræftet en stram fortolkning af reglerne for den såkaldte in-house-undtagelse, som i særlige tilfælde giver offentlige myndigheder mulighed for at tildele kontrakter uden forudgående udbud. Afgørelsen har betydning for affalds- og ressourcemarkederne i hele EU - skriver FEAD (European Waste Management Association) på deres hjemmeside.


Nyhed: Forslag til "Lov om reparation af varer" - med ikrafttrædelse 31. juli 2026

Justitsministeriet har oversendt "udkast til forslag til lov om reparation af varer" til Folketingets Retsudvalg til orientering. Der lægges op til, at implementeringen af Right to Repair-direktivet så vidt muligt vil ske uden overimplementering. Således lægges der op til ikke at udnytte valgmuligheden i forhold til at fastsætte en længere forlængelse af reklamationsfristen i reparationstilfælde end de 12 måneder, der følger af direktivet.


Nyhed: Forslag til EU piktogrammer

Fra 2028 skal medlemsstater og producenter bruge harmoniserede piktogrammer på emballage og affaldsbeholdere. Kommissionen fastlægger dem i 2026.


Nyhed: EU fastlægger lovgivningsprioriteter for 2026

Europa-Parlamentet, Rådet og Europa-Kommissionen har vedtaget en fælles erklæring om EU’s lovgivningsprioriteter for 2026. EU's nye "Bilpakke" og fire omnibus-pakker er blandt de prioriterede, fremsat af Kommissionens lovforslag .


Nyhed: EU vil forenkle regler for foder- og fødevaresikkerhed og styrke cirkulær produktion

Kommissionens forslag om forenkling af fødevare- og foderlovgivning udgør den 10. omnibus-pakke. I forslaget indgår bl.a. lettere adgang til bio-baserede pesticider og fermenteringsprodukter, som kan erstatte konventionelle kemikalier.


Nyhed: Økonomiske incitamenter skal øge indhold af genanvendt plast i produkter i Frankrig

Der er indført krav for en lang række produkter for at opnå bonus. Et problem kan være, at indsamling og genanvendelse skal ske indenfor 1.500 km fra Frankrigs centrum.


Nyhed: Aftale om forenkling af bæredygtighedsrapportering og due diligence er på plads

Europa-Parlamentet og medlemslandene er blevet enige om omnibuspakken vedr. forenkling i direktiverne om bæredygtighedsrapportering og due diligence. Kun meget store virksomheder vil blive omfattet.


Nyhed: Overblik over Kommissionens omnibus-pakker

Få et overblik over de 10 omnibus-pakker, som Kommissionen fremsatte i 2025 til forenkling af lovgivningen. 3 nye omnibusser er på vej.


Nyhed: Kommissionen ønsker input til fremtidens produktregulering i EU

Cirkulær økonomi og digitalisering er nøgletemaerne i Europa-Kommissionens aktuelle høring om produktlovgivningen, som står over for en omfattende revision.


Nyhed: Ny EU-bilpakke støtter batteriproduktionen i EU

Kommissionen har fremlagt en bilpakke, som vil tillade salg af visse nye benzin- og dieseldrevne biler efter 2034. Der indgår også ekstra 1,8 mia. EUR i støtten til EU's batteriproduktion og CRM-projekter. Omnibus IX (Automotive) er en del af bilpakken.


Nyhed: Høring: Udskydelse af virksomheders pligt til rapportering om bæredygtighed

Erhvervsstyrelsen har den 21. januar sendt udkast til bekendtgørelser i medfør af årsregnskabsloven i høring - høringsfristen er den 4. februar 2026


Nyhed: Høring: Supplerende bestemmelser til emballageforordningen

Lovforslaget primære formål er at ophæve og ændre gældende bestemmelser, der er modstridende med emballageforordningen. Forslaget giver også mulighed for, at Danmark kan vedtage specifikke undtagelser. Frist for bemærkninger er den 13. februar 2026


Nyhed: Høring om ændring for genetisk modificerede mikroorganismer i udsætningsdirektivet.

Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri sender Kommissionens forslag om ændring af direktiv 2001/18/EF om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer i høring. Forslaget indgik i Kommissionens 'Biotech I pakke'. Høringsfrist er den 2. februar.


Nyhed: Hvidbog om emballage skal hjælpe virksomheder

Hvidbogen har til hensigt at klæde virksomheder på til at forstå og arbejde strategisk og operationelt med de nye krav til emballage.


Nyhed: En revideret import-/eksportbekendtgørelse er sendt i høring

Som følge af EU's nye transportforordning fra 2024 skal den danske import-/eksportbekendtgørelse revideres. Samtidig ændres flere gebyrbestemmelser. Der er høringsfrist den 13. februar.


Nyhed: Både beskæftigelsesministeren og Europa-Kommissionen har præsenteret forslag for at beskytte arbejdstagere mod asbest

Beskæftigelsesministeren har foreslået, at arbejdstagere skal have adgang til oplysninger om asbestprøver, og Europa-Kommissionen har udarbejdet retningslinjer, der skal hjælpe medlemsstaterne med at gennemføre reglerne.


Nyhed: Europæisk strategi for boligbyggeri

Europa-Kommissionen præsenterede kort før jul strategier for økonomisk overkommelige boliger og for boligbyggeri. Centrale temaer i strategien for boligbyggeri er digitalisering, innovation samt brug af byggematerialer med et lavere klimaaftryk, som fx biobaserede materialer, genbrug og genanvendelse af byggematerialer. Dakofa holder arrangement den 27. januar om EUs bioøkonomistrategi.


Nyhed: Arbejdsprogram for Cyperns EU-formandskab

En cirkulær økonomi lov, miljø-omnibuspakken, CBAM og en maritim strategi nævnes i arbejdsprogrammet.


Nyhed: Svampe kan blive en af flere genanvendelsesløsninger for tekstilaffald

Ny forskning peger på, at svampe kan spille en rolle i fremtidens håndtering af tekstilaffald. Ifølge en artikel på Europa-Kommissionens hjemmeside har forskere gennemgået 27 videnskabelige studier, der vurderer forskellige metoder til at genanvende udtjente tekstiler.


Nyhed: Store offentlige pladser i Sverige skal have kildesortering af emballageaffald

Fra 1. januar 2026 bliver det et krav, at svenske kommuner indsamler emballageaffald på offentlige steder som torve og parker. Det fremgår af Naturvårdsverkets nye vejledning og foreskrifter, som også sikrer kommunerne økonomisk erstatning.


Nyhed: Identisk affaldsdefinition for biler i Sverige, Tyskland og Danmark

I tilfælde af overførsel af udtjente køretøjer benyttes kriterierne i EU-Kommissionens Correspondents’ Guidelines No 9 til klassificering af køretøjer. Disse kriterier bliver formaliseret og udbygget i den kommende ELV-forordning om køretøjer.


Nyhed: Nyt medlem af Dakofa

Vi byder hjerteligt velkommen til Region Nordjylland


 

Arrangementer

Hybrid-seminar: Genbrug af møbler – hvordan arbejder kommunerne med at give møbler et længere liv?

Hvad er potentialet for og erfaringerne med at øge genbruget af møbler fra blandt andet kommunernes storskraldsordninger og genbrugspladserne? Og hvordan kan offentlige virksomheder og institutioner øge genbruget af møbler?

- kl. -


Hybrid-seminar: Genanvendelse af storskrald – hvad er mulighederne?

Ifølge affaldsbekendtgørelsen skal indsamling af storskrald fra husholdninger ske på en måde, så der ikke bare sikres så høj en grad af genbrug som muligt, men også en høj reel genanvendelse af storskraldet. De fleste danske kommuner har en storskraldsordning, men hvad er de gode og de mindre gode erfaringer? Og hvad er effekten af at lade et sorteringsanlæg forestå den efterfølgende proces? Og hvad er de relevante organisationers syn på sagen?

- kl. -


Møde: Netværk for bygge- og anlægsaffald og cirkulært byggeri

Emner på dagsordenen er præsentationer af Miljøstyrelsens guide til ansøgning om affaldsfasens ophør og AAB/SAB for nedrivning i Vejdirektoratet, samt drøftelser af og forventningsafstemning mht. den standardiserede nedrivningsplan, restprodukter (udfordringer og potentiale) samt hvordan det går med kravene i affaldsbekendtgørelsens § 66.

24. februar 2026
kl. 10:00 - 15:00


Møde: Netværk for cirkulær emballage og plast

Vi skal høre om nabotjek af producentansvaret for emballage, genanvendelse af blød PVC og den nye hvidbog om cirkulær emballage. Desuden får vi en status på EUs piktogrammer og en status på implementeringen af emballageforordningen.

03. marts 2026
kl. 10:00 - 15:00


Møde: Juranetværk

Dakofas juranetværk afholder møde d. 5. marts 2026, kl. 10.00-15.00 i Dakofas lokaler, Vesterbrogade 149, Bygning D, 4. sal, 1620 København V. Der vil være kaffe fra kl. 09.30 til 10.00 og selve mødet begynder 10.00.

05. marts 2026
kl. 10:00 - 15:00


Møde: Rådet for cirkulær omstilling

RCO afholder møde d. 12. marts 2026 i Dakofas lokaler, Vesterbrogade 149, bygning D, 4. sal, 1620 København V. med efterfølgende middag.

12. marts 2026
kl. 16:30 - 19:30


Temadag: Temadag om styrket affaldstilsyn: Kommunale erfaringer efter det første år

Dakofa inviterer til en temadag, hvor der lægges op til udveksling af erfaringer med de allerede gennemførte, kommunale affaldstilsyn.

- kl. -


Konference: ÅRETS SORTERINGSKONFERENCE 2026

Traditionen tro afholder Dakofa også i 2026 Årets Sorteringskonference, hvor vi tager temperaturen på indsamling og genanvendelse af husholdningsaffald i Danmark. Konferencen afholdes i Aarhus.

- kl. -


Møde: Netværk for cirkulære tekstiler

Dakofas Netværk for Cirkulære Tekstiler afholder møde den 16. april 2026, kl. 10.00-15.00 i Dakofas lokaler. Der serveres kaffe fra kl. 9.30.

16. april 2026
kl. 09:30 - 15:00


Årskonference: Dakofas Årskonference 2026

Cirkulær omstilling er ikke længere et valg, men en nødvendighed – og samtidig en af de mest komplekse dagsordener, vi som samfund står overfor. Krav fra EU, nationale strategier og lokale virkeligheder bevæger sig hurtigt og stiller nye forventninger til både myndigheder, virksomheder og vidensaktører. I en tid, hvor rammerne hele tiden flytter sig, bliver evnen til at navigere i det uforudsigelige afgørende.

Start: kl.
Slut: kl.


 
Gemidan Ecogi A/SMeldgaard Transport A/SSolum A/SJoca Trading A/SPerfect Waste ApSWaste2X IT ApSRubæk & Co. A/SSweco Danmark A/SPHP Service A/SVANA A/SAxlaCraemer Nordic ApSPWS Danmark A/SAVK Plast A/S
 

Tilmelding/framelding af Dakofas nyhedsservice

Du modtager denne email enten som medlem af Dakofa, eller fordi du har deltaget i et af vores arrangementer, og derigennem oprettet en profil på Dakofas hjemmeside og har valgt at modtage Dakofas nyhedsmails mv.

Hvis du er interesseret i at fravælge Dakofas nyhedsmails eller alternativt at slette din profil, så gøres dette under din profil på Dakofas hjemmeside (fjern hak i "nyhedsbreve" eller tryk slet profil). Alternativt kan du kontakte km@dakofa.dk.

Du kan læse om Dakofas privatlivspoltik her.