Den reelle genanvendelsesprocent for husholdnings- og husholdningslignende affald i Danmark faldt fra 50 % i 2022 til 47 % i 2023, mens mængden af importeret affald til forbrænding på de danske forbrændingsanlæg steg fra 633.000 ton i 2022 til 790.000 ton i 2023. Importeret affald udgjorde dermed 18,5 % af det forbrændte affald i 2022 og 22 % i 2023. I 2022 var mængden af husholdnings- og husholdningslignende affald 755 kg pr. indbygger. I 2023 steg mængden til 757 kg pr. indbygger.
Nyhed: Norsk regering har beskrevet deres retning for cirkulær økonomi på tre områder
Norge ønsker at have opnået en markant stigning i genbrug og reparationer i 2035 for tekstiler, elektrisk og elektronisk udstyr, møbler samt byggematerialer og -produkter. Deleløsninger, industrielle symbioser og bioressourcer fremhæves også.
Nyhed: Producentansvar: Gebyr for håndtering af emballageaffald
Der har hen over sommeren været en del debat om producentansvaret for emballage, herunder ikke mindst, de gebyrer, som virksomhederne skal betale for at få affaldshåndteret den emballage, de sætter på markedet. Vi forsøger at give et overblik. Opdateret med flere kollektivordningers gebyrer.
Nyhed: SDU-forskere udvikler kunstig edderkoppesilke som alternativ til elastan
Ifølge CSR.dk arbejder forskere på Syddansk Universitet på at udvikle kunstig edderkoppesilke som erstatning for elastan i sportstøj og undertøj. Målet er at reducere både mikroplast og CO₂-udledning fra tekstilindustrien.
To rapporter fra hhv. MUDP og Avfall Sverige har set på, hvad der skal til for at øge genanvendelsen af mineraluld. Separat indsamling af glasuld og stenuld kan være en af løsningerne.
Nyhed: Offentlig EU-høring om CO2, transportinfrastruktur og markeder, med frist 11. september.
Europa-kommissionen har søger input til et kommende lovgivnings-initiativ som skal sikre, at der hurtigt og omkostningseffektivt etableres en velfungerende, EU-markedsdrevet værdikæde for CO2. Der er især fokus på input til konsekvensanalysen i den forbindelse. Der er frist for feedback den 11. september 2025.
Nyhed: Ingen ændringer i spillereglerne for nye forbrændingsanlæg
Lov nr. 745 har ikke ændret reglerne for, hvordan nye affaldsforbrændingsanlæg godkendes. Det slår Energistyrelsen fast i en vurdering af lovens betydning for fremtidige anlægstilladelser.
Kursus: Selektiv nedrivning: kommunens roller og opgaver - København
På dette 1-dags kursus vil vi gennemgå de nye regler om selektiv nedrivning og ikke mindst, hvad kommunerne skal være opmærksomme på og forventes at undersøge i forbindelse med hhv. ansøgning om nedrivningstilladelse og den endelige, standardiserede nedrivningsplan.
Møde: Netværk for bygge- og anlægsaffald og cirkulært byggeri
Dagsorden er klar. Emner er udveksling af erfaringer med selektiv nedrivning og de fysiske affaldstilsyn (puljer). Desuden får vi en status på bygningsaffald.dk, et oplæg om genbrug af byggematerialer ved Hal 9 i Roskilde samt resultaterne fra en undersøgelse af sporbarheden på anmeldelsespligtigt affald.
Hybrid-seminar: Byggevareforordningen: hvordan kan den fremme den cirkulære omstilling i byggebranchen?
Den nye byggevareforordning trådte i kraft den 7. januar 2025 og vil få fuld anvendelse frem mod 8. januar 2026. Forordningen fastlægger harmoniserede EU-regler for byggevarer. Hensigten er, at den skal fremme byggevarers frie bevægelighed på markedet, reducere den administrative byrde (gennem digitale løsninger) og sikre, at byggevarer er i overensstemmelse med principperne for cirkulær økonomi og nye byggeteknologier.
Kursus: En god udbudsproces og en fair kontraktopfølgning
UDSOLGT
Et nødvendigt gør-det-selv kursus for såvel udbydere som tilbudsgivere. På dette kursus sætter vi nemlig fokus på rammerne for og kommunernes værktøjer til at sikre en god udbudsproces og en fair kontraktopfølgning i en tid, hvor udbud og kontrakter er et væsentligt link mellem udbydere og entreprenører.
Grundet overvældende interesse er dette en gentagelse af kurset fra marts 2025.
Årskonference: Sammen om den cirkulære omstilling!
I en verden i hastig forandring tager Dakofas Årskonference 2025 den cirkulære omstilling op i et nyt, strategisk perspektiv. Med udgangspunkt i både EU's dagsordener, teknologiske muligheder og dansk forbrugeradfærd spørger vi: Hvordan accelererer vi sammen den cirkulære omstilling?
Kursus: Metoder til at identificere asbest og regler for håndtering af asbest (København)
På dette kursus bliver du opdateret på lovgivning og viden om asbest, herunder på uddannelse for asbestarbejde fra 21. december 2025, klassificering af asbestaffald og metoder til at identificere asbest
Netværket holder møde den 9. oktober 2025 hos Dakofa, Vesterbrogade 149, bygning D, 4. sal, 1620 København V. Mødet holdes fra kl. 12.00 til 15.00. Der vil være frokost fra kl. 12.00 til 12.30 og selve mødet begynder 12.30. Om formiddagen afholdes et hybrid-seminar om klassificering af affald.
Kursus: Selektiv nedrivning: kommunens roller og opgaver - Aarhus
UDSOLGT - På dette 1-dags kursus vil vi gennemgå de nye regler om selektiv nedrivning og ikke mindst, hvad kommunerne skal være opmærksomme på og forventes at undersøge i forbindelse med hhv. ansøgning om nedrivningstilladelse og den endelige, standardiserede nedrivningsplan.
Kursus: Cirkulær Jordhåndtering 2025 – reducering, genanvendelse og nyttiggørelse af jord
UDSOLGT (kontakt mc@dakofa.dk for at komme på venteliste). På dette 2-dages kursus lærer du om strategiske, tekniske og juridiske værktøjer til cirkulær jordhåndtering - og dermed undgå deponering af jorden. Rettidig planlægning af håndtering af overskudsjord fremhæves, herunder mulighederne ved at etablere en ressourceplads og ved kalkstabilisering. Du møder forskellige aktører inden for håndtering af jord, og der indgår konkrete øvelser og gruppediskussioner i undervisningen.
Du modtager denne email enten som medlem af Dakofa, eller fordi du har deltaget i et af vores arrangementer, og derigennem oprettet en profil på Dakofas hjemmeside og har valgt at modtage Dakofas nyhedsmails mv.
Hvis du er interesseret i at fravælge Dakofas nyhedsmails eller alternativt at slette din profil, så gøres dette under din profil på Dakofas hjemmeside (fjern hak i "nyhedsbreve" eller tryk slet profil). Alternativt kan du kontakte km@dakofa.dk.