Eftersortering kan øge plastgenanvendelsen – men kvaliteten falder

Eftersortering af husholdningernes restaffald kan blive et vigtigt redskab til at øge genanvendelsen af plastemballage og hjælpe med at nå fremtidige genanvendelsesmål. Men den ekstra plast kommer med en væsentlig ulempe: Materialekvaliteten er lavere, og indholdet af forurenende stoffer er højere end i kildesorteret plast. Det viser en ny undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Nature.

Forskerne har analyseret plastfraktioner fra et hollandsk sorteringsanlæg, hvor de direkte sammenlignede plastemballage indsamlet gennem kildesortering med plast fra eftersortering af restaffald. Formålet var at undersøge den grundlæggende afvejning mellem at øge mængden af genanvendeligt plast og samtidig bevare en høj materialekvalitet.

Resultaterne viser, at plastballer fra eftersortering opnår en polymerrenhed, der ligger tæt på niveauet for kildesorterede fraktioner. For eksempel indeholdt PP-baller fra kildesortering 85,9 % polypropylen, mens eftersorterede baller indeholdt 80,3 %. For PE-hård plast var tallene henholdsvis 79,1 % og 80,6 %.

Til gengæld indeholder de eftersorterede baller markant flere urenheder. Særligt indholdet af fugt, snavs og organiske rester er højere. Forskerne målte eksempelvis et indhold af såkaldt LAMD (Level of Attached Moisture and Dirt) i LDPE-folier på 19,1 % mod blot 8,0 % i kildesorteret plast. For blandet plast nåede niveauet helt op på 26 %.

Undersøgelsen dokumenterer også, at plast fra restaffald indeholder flere kemiske forureningsstoffer. Blandt andet blev der fundet forhøjede koncentrationer af tungmetaller som bly og cadmium. I en hård polyethylenfraktion fra eftersortering målte forskerne et cadmiumindhold på 6,3 ppm, hvilket var mere end ti gange højere end i tilsvarende kildesorteret plast, hvor koncentrationen var 0,4 ppm.

Bly blev fundet i alle undersøgte plastfraktioner med koncentrationer mellem 1,9 og 82,3 ppm. De højeste niveauer blev registreret i LDPE-folier og blandede plastfraktioner, hvor værdierne nærmede sig grænseværdierne for emballagematerialer. Selv efter vask var blyindholdet i nogle eftersorterede plasttyper mere end ti gange højere end i de kildesorterede alternativer.

Forskerne peger på, at en væsentlig del af forureningen skyldes produkter, der ikke er emballage. Analyser af enkeltprodukter viste blandt andet høje koncentrationer af bly i sko, legetøj og andre plastprodukter, som følger med restaffaldet ind i sorteringsanlæggene. I nogle sko blev der målt blykoncentrationer på op til 913 ppm, hvilket er mere end 50 gange højere end niveauerne i blandede plastballer fra eftersortering.

Også indholdet af klor var markant højere i plast fra restaffald. I LDPE-folier blev der målt op til 2.433 ppm klor i uvaskede eftersorterede prøver mod 1.600 ppm i tilsvarende kildesorteret materiale. Klor er problematisk for både mekanisk og kemisk genanvendelse, fordi det kan føre til korrosion, nedbrydning af materialer og forgiftning af katalysatorer i industrielle processer. Kilderne til klor var især PVC-holdige produkter som blisterpakninger, legetøj og visse tekstiler. En enkelt blisterpakning indeholdt eksempelvis hele 285.000 ppm klor, mens legetøj indeholdt op til 10.300 ppm.

På trods af kvalitetsudfordringerne peger undersøgelsen på et betydeligt potentiale for at øge mængden af plast til genanvendelse. Forskerne har udviklet en model for både EU og USA, som viser, at store mængder genanvendelig plast stadig ender i restaffaldet.

I EU27+3 estimeres den samlede mængde plastemballageaffald efter forbrug til 16,1 millioner ton årligt. Heraf bliver omkring 6,9 millioner ton ikke kildesorteret. Hvis 75 procent af restaffaldet eftersorteres, vurderer forskerne, at op til 2,5 millioner ton ekstra plastemballage kan genvindes. Dermed vil den tilgængelige mængde plast til genanvendelse stige fra 7,7 til 9,3 millioner ton om året.

Den øgede plastsortering kræver dog betydelige investeringer. Forskerne estimerer, at EU27+3 vil skulle investere omkring 18 milliarder euro i sorteringsinfrastruktur for at realisere 75-procentsscenariet.

Ifølge forskerne viser resultaterne, at eftersortering kan blive et vigtigt supplement til kildesortering og bidrage til at nå kommende politiske mål for genanvendelse af plastemballage. Samtidig understreger studiet, at de ekstra mængder plast ledsages af en højere grad af kemisk forurening og større materialemæssig variation.

Konklusionen er derfor, at fremtidens affaldssystemer skal balancere ønsket om at øge mængden af genanvendt plast med behovet for at sikre en tilstrækkelig materialekvalitet. Kildesortering leverer fortsat de reneste plaststrømme, mens eftersortering kan fungere som et vigtigt supplement til at indfange de store mængder plast, der i dag går tabt i restaffaldet.

Læs mere Nature, 3. juni 2026, Analysis of trade-offs of post-sorting plastic packaging
(Denne artikel var endnu ikke publiceret til Dakofas konference, Kampen om plast og emballage i oktober 2025)