Landbrug, CCS og stigende usikkerheder præger ny, dansk klimafremskrivning
13. maj 2026
Tags
#Forbrænding og deponi #Haveaffald #Miljø og Klima #Politik

Landbrug, CCS og stigende usikkerheder præger ny, dansk klimafremskrivning

Danmark forventes fortsat at nå 2030-klimamålet med eksisterende politik, men "Klimastatus og -fremskrivning 2026" viser samtidig betydelige usikkerheder om blandt andet CCS, energiforbrug og affaldsforbrænding.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet sendte den 12. maj Klimastatus og -fremskrivning 2026 (KF26) i offentlig høring. Fremskrivningen beskriver udviklingen i Danmarks drivhusgasudledninger frem mod 2050 på baggrund af vedtaget politik, gældende regulering og kendte virkemidler.

Ifølge KF26 forventes Danmark fortsat at være på kurs mod 2030-klimamålet om 70 pct. reduktion af drivhusgasudledningerne sammenlignet med 1990. Fremskrivningen viser dog samtidig, at målet nås med en væsentligt mindre margin end antaget i KF25. Rapporten peger samtidig på, at yderligere reduktioner efter 2030 vil kræve nye politiske tiltag, udbygning af CCS og fortsat elektrificering. Diskussionen sker samtidig med, at EU har vedtaget et klimamål om 90 pct. reduktion i 2040, og at Danmark arbejder mod et foreslået 2035-mål om 82 pct. reduktion.

KF26 beskriver desuden et energisystem i hurtig forandring, hvor elektrificering, grøn strømproduktion, Power-to-X og CCS får stigende betydning for både energi- og industrisektoren.

Landbrug og affald fylder fortsat meget

KF26 viser, at landbruget fortsat ventes at være blandt de største udledende sektorer i 2030 og 2035, fordi andre sektorer reducerer deres udledninger hurtigere.

Udledninger fra deponi, kompostering og spildevand er faldet markant siden 1990, men forventes fortsat at udgøre omkring 2 pct. af Danmarks nettoudledninger i både 2030 og 2035. KF26 viser samtidig, at udledninger fra kompostering af have- og parkaffald er steget siden 1990.

Affaldsforbrænding medregnes nu under el- og fjernvarmesektoren, hvor affaldsforbrænding udgør den største enkeltkilde til drivhusgasudledninger. Udledningerne fra almindelige affaldsforbrændingsanlæg forventes at stige fra 1,8 mio. ton CO2e i 2024 til omkring 2 mio. ton CO2e i 2027, før de falder svagt til omkring 1,9 mio. ton CO2e i 2030.

Fra 2025 blev affaldsforbrændingen konkurrenceudsat, og fremskrivningen vurderer, at anlæggene på kort sigt vil øge kapacitetsudnyttelsen for at forbedre økonomien. Det kan ifølge fremskrivningen medføre øget import af affald og højere forbrændingsmængder. Større udsortering af plast til genanvendelse forventes samtidig at reducere fossilindholdet i affaldet og dermed CO2-udledningen pr. ton affald.

Store usikkerheder om CCS og energiforbrug

Et særskilt kapitel omtaler de betydelige usikkerheder i fremskrivningen – særligt efter 2035. Det gælder blandt andet udviklingen i energipriser, energiforbrug, teknologiomkostninger og tempoet i etableringen af CCS-anlæg.

Rapporten peger blandt andet på usikkerheder om:

  • tempoet i etableringen af CCS-anlæg,
  • udviklingen i elforbrug fra datacentre, PtX-anlæg og elektrificering,
  • internationale priser på energi og CO2-kvoter,
  • udviklingen i affaldsmængder og import af affald,
  • samt tempoet i udbygningen af energiinfrastruktur og CO2-lagringskapacitet.

CCS forventes samlet at reducere de danske CO2-udledninger med omkring 1,8 mio. ton i 2030. Blandt de største projekter er Aalborg Portlands CCS-anlæg, som forventes at fange og lagre 1,25 mio. ton CO2 årligt fra 2030.

Rapporten understreger samtidig, at CCS medfører et betydeligt energiforbrug. CCS-anlægget hos Aalborg Portland forventes eksempelvis alene at øge elforbruget med omkring 0,7 TWh fra 2030. KF26 peger derfor på, at både adgang til CO2-lagring og udbygning af energiinfrastrukturen bliver afgørende for, om reduktionerne realiseres.

Klimastatus og -fremskrivning 2026 er i offentlig høring frem til 12. juni 2026.

Kilder

 

Relaterede nyheder