Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Vigtige bekendtgørelser er nu i høring

04. oktober 2022
Vigtige bekendtgørelser er nu i høring
Energistyrelsen har netop sendt forslag til bekendtgørelse om afsætning af genbrugsgenstande fra genbrugsområder på kommunale genbrugspladser samt ny hovedbekendtgørelse af bekendtgørelse om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører m.v. (affaldsaktørbekendtgørelsen) i høring.

Høringen vedrører følgende delelementer af Lov 898, som skal udmøntes ved bekendtgørelser:

  • Pligt til at fastsætte ordninger for afsætning af genstande fra genbrugsområder på kommunale genbrugspladser.
  • Pligt til at opkræve markedspriser for visse kommunale indsamlingsordninger for erhvervsaffald og kommunal behandling af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse produceret på øer uden fast broforbindelse.
  • Kommuners deltagelse i aktiviteter forbundet med forberedelse med henblik på genbrug af affald, der er indsamlet på genbrugspladser i kommunen.
  • Ophævelse af ordning for virksomheder beliggende i ejendomme med både husholdninger og virksomheder.

Det foreslås, at både bekendtgørelse om afsætning af genbrugsgenstande fra genbrugsområder på kommunale genbrugspladser og ny hovedbekendtgørelse af bekendtgørelse om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører m.v. skal træde i kraft d. 1. januar 2023. Høringsfristen er 31. oktober 2022.

DAKOFA har netop afholdt et hybridseminar om genbrugsområderne på genbrugspladsen, hvilket kan rekvireres som optagelse. DAKOFA afholder d. 1. november 2022 et hybridseminar om husholdningslignende erhvervsaffald, herunder de foreslåede regler vedrørende markedspriser for visse kommunale ordninger for erhvervsaffald.

Baggrundsmateriale
Du kan se hele høringsmaterialet her på høringsportalen

Du kan rekvirere DAKOFAs hybridseminar på video ved at skrive til dakofa@dakofa.dk

Du kan tilmelde dig DAKOFA hybridseminar og husholdningslignende erhvervsaffald ved at klikke her (du skal være logget på for at tilmelde dig)

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.