Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: ”Viden om” bygge- og anlægsaffald fra DAKOFAs netværk

29. september 2015
”Viden om” bygge- og anlægsaffald fra DAKOFAs netværk
DAKOFAs netværk for bygge- og anlægsaffald har udgivet en række ”viden om” ark, som på en kortfattet og overskuelig måde sammenfatter netværkets anbefalinger og beskrivelser af ”best practice” på centrale områder inden for undersøgelse og håndtering af bygge- og anlægsaffald.

 ”Viden-om” arkene er blevet udarbejdet som et resultat af netværkets arbejde i perioden 2012-2014. På DAKOFAs hjemmeside kan følgende ark findes:

"Viden om" begreber og definitioner
I dette ”Viden om” ark giver netværket en definition af centrale begreber som miljøscreening, kortlægning og orienterende undersøgelse. Derudover gives der et bud på definition af prøvetyper, der anvendes i forbindelse med undersøgelserne.

"Viden om" prioriterede stoffer og materialer
Netværk har arbejdet med at nå en fælles holdning til, hvilke stoffer og materialer, der bør kortlægges i forbindelse med planlægning af renoverings- og nedrivningsarbejder. Den hidtidige mangel på regler samt den uklare praksis på området har i mange tilfælde ført til usikkerhed og stridigheder blandt byggeriets parter. Netværket har derfor set et stort behov for at skabe konsensus i branchen om, hvilke stoffer der som minimum bør kortlægges. I dette ”viden om” ark sammenfattes netværkets anbefalinger.

"Viden om" maling på materialer
Et af de spørgsmål, der erfaringsmæssigt skaber debat, er hvorvidt maling skal afrenses på materialer eller ej. Netværk har derfor i dette ”Viden om” ark samlet og tolket reglerne i relation til dette spørgsmål. 

"Viden om" bedre styring af strømme
Der anvendes i dag betydelige ressourcer til miljøkortlægning og –sanering med det formål at udsortere farlige materialer og stoffer. Den viden om materialernes kvalitet, der opnås igennem processen, anvendes i dag ikke i den videre disponering af materialerne. Den store indsats og de mange penge, der er brugt til at rense materialerne inden nedrivning, risikerer at ”gå tabt”, hvis/når materialerne blandes med andre materialer, som ikke nødvendigvis er uforurenede. Netværket har derfor arbejdet med at opstille et forslag til opdeling af strømmene af beton og tegl, som vil kunne sikre investeringen, give sporbarhed for materialer fra store renoveringer/nedrivninger og dermed sikre en bedre miljømæssig kvalitet af genanvendelige materialer.

"Viden om" håndtering af isoleringsskum
Isoleringsmaterialer, hvori der er anvendt ozonnedbrydende stoffer (chlorfluorcarboner (CFCer), hydrochlorfluorcarboner (HCFCer) og hydrofluorocarboner (HFCer), forventes at indgå i affaldsstrømmen fra 2010 frem til 2026. Viden om fornuftig håndtering af isoleringsskumaffaldet fra nedrivning er derfor væsentlig, så frigivelse af stofferne til atmosfæren minimeres. Netværk har derfor arbejdet med emnet. Dette ”Viden om” er baseret på et notat om håndtering af isoleringsskum udarbejdet af Peter Kjeldsen, DTU-Miljø.

Arkene kan også findes på DAKOFAs vidensbank om bygge- og anlægsaffald

Nyt arbejdsprogram for 2015-2017
På seneste møde i DAKOFAs netværk for bygge- og anlægsaffald (8. Sept. 2015) godkendte netværket et nyt arbejdsprogram for perioden 2015-2017. 

DAKOFAs netværk arbejder med hele værdikæden for øje og sætter særlig fokus på de trin og processer, hvor nedrivnings- og affaldssektorens aktører er involveret  Netværket vil i de kommende år fortsat bidrage konstruktivt til at skabe en fælles forståelse i sektoren for processerne fra renovering eller nedrivning af byggeri og anlæg til genbrug, genanvendelse eller nyttiggørelse af bygge- og anlægsaffald.

Netværket arbejder med 4 indsatsområder;

  • Miljøscreening og –kortlægning
  • Sanering, nedrivning og sortering
  • Behandling
  • 
Anvendelse

Arbejdet under de fire indsatsområder vil koncentreres om seks tværgående temaer, som har betydning for at nå målet om høj genanvendelse af høj kvalitet. De seks temaer er for den kommende periode; kvalitet, dokumentation, kompetencer, teknik, regulering og videndeling.
Der afholdes 3-4 netværksmøder per år. Resultaterne af netværkets arbejde vil blive samlet i kortfattede ”viden om”-ark.

Se netværkets arbejdsprogram for de kommende år her

Læs mere om netværket her på DAKOFAs hjemmeside

Læs mere i vidensbanken

Bygge- og anlægsaffald
Del denne side
Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.