Du skal være logget ind som bruger med medlemsrettigheder for at kunne læse denne nyhed.

Log ind

Nyhed: Vi står i overgangen til en ny æra

07. oktober 2021
Vi står i overgangen til en ny æra
Den cirkulære omstilling er i fuld gang, og det kommer til at gå stærkt i fremtiden.

Nogenlunde sådan lyder indledningen på det interview med DAKOFAs direktør, Ole Morten Petersen, der i dag er offentliggjort i CSR's tema om affald og ressourcer. Interviewet skal ikke mindst ses i lyset af DAKOFAs Strategi 2022-2026, som blev vedtaget på årets generalforsamling, og som ligeledes er beskrevet i CSR's temaudgave: "Affald i en cirkulær æra".

”Virksomheder skal tænke cirkulært og ressourceoptimerende fra start. Ikke mindst pga. økonomi, fordi vi allerede i dag kan se ganske mange materialetyper blive dyrere og dyrere, da der bliver stadig større mangel på dem. Så lige så snart man har en idé til et produkt, skal man som noget af det første finde ud af, hvad materialesituationen er, hvordan vil den se ud om 5-10 år, kan jeg designe et produkt og en ordning der gør, at jeg får materialerne retur? Så man kan sikre sig adgang til ressourcer også i fremtiden,” udtaler Ole Morten Petersen bl.a. i interviewet.

Den anden årsag til at tænke cirkulært fra start handler om virksomhedens og produktets brand i offentligheden.

”Jeg tror, det bliver afgørende. Der er mere og mere fokus på klima og omstilling - også i den brede befolkning, hvor man taler om delebiler, elbiler, grøn strøm, unødigt forbrug, skal man flyve etc.? Man kan se, at dba.dk og nye forretningsmodeller boomer. Masser af ting, som til sammen repræsenterer de nye tider. Det betyder, at man som virksomhed og produkt kan blive vurderet på, om man er på den grønne eller den sorte gren,” fortsætter han.

Du kan læse hele interviewet med Ole Morten Petersen ved at trykke hér (hvor du stilles videre til CSRs temaudgave).

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer som browser. Microsoft har udfaset Internet Explorer, som er erstattet af Microsoft Edge. Da der ikke længere udvikles på Internet Explorer, er der visse ting, du risikerer ikke længere fungerer på DAKOFAs hjemmeside, hvis du fortsætter med at bruge denne browser. Der kan blandt andet være problemer med at se tilmeldingsknapperne. Du kan i stedet bruge Google Chrome, Microsoft Edge, Mozilla Firefox, Safari eller lignende til at tilgå DAKOFAs hjemmeside.