Nyhed: Vi er langt fra mål for brug af sekundære materialer

Man kan tillige øge incitamentet til at designe produkter, som i højere grad egner sig til genanvendelse via Eco Design-direktivet. Man kan også inden for de nuværende lovgivningsrammer øge målsætningerne for henholdsvis genanvendelse eller til brugen af sekundære materialer i produkterne, som sendes på markedet.

"Prissætningen af primære materialestrømme reflekterer ikke de miljø- eller klimamæssige omkostninger ved deres udvinding og bearbejdning. Det giver dem en urimelig prisfordel sammenlignet med genanvendte materialer, der har langt lavere miljø- og klimaaftryk. Man bør dog overveje negative effekter, såsom at produktionen rykker til andre lande eller om det vil have en disproportionel effekt på lavindkomstgrupper," skriver EEA (European Environmental Agency) i en ny rapport, som tillige er omtalt i WasteTech.

Sekundære råmaterialer er noget yderst centralt i EU’s strategi for cirkulær økonomi, der blandt andet skal sikre fremtidens forsyningssikkerhed på det europæiske kontinent. Hvis vi kan blive gode nok til at recirkulere vores eksisterende ressourcer, så får vi mindre og mindre behov for at belaste miljøet ved at udvinde nye ressourcer gennem minedrift, træfældning og lignende.

Men i rapporten fra EEA, hvor man undersøger de otte største markeder for sekundære materialer – det vil sige genindvundne og recirkulerede materialer – er det nemlig kun markederne for henholdsvis aluminium, glas samt pap og papir, som trives.

"Disse markeder giver troværdige og kontinuerlige oplysninger til interessenter, de er internationale og åbne og de sekundære materialer har en signifikant markedsandel sammenlignet med primære materialer," konkluderer EEA. 

En fællesnævner for de tre materialer er, at det er affaldsstrømme, som vi længe har været vant til at indsamle og oparbejde til genanvendelse – og det har markedet vænnet sig til at gøre brug af. Derfor udgør eksempelvis genanvendt aluminium 36 procent af det samlede europæiske forbrug, mens næsten halvdelen af alle pap- og papirprodukter består af genanvendte fibre.

Der er naturligvis forskellige forudsætninger for, hvordan de enkelte affaldsfraktioner klarer sig på markedet. Eksempelvis har glas den store fordel i forhold til andre materialer, at det ikke degraderes via genanvendelsesprocessen og at det endda sparer energi at omsmelte gammelt glas til nye produkter i forhold til at bruge jomfruelige råvarer. Derfor kan glasaffald udgøre helt op til 95 procent af råmaterialerne i fremstillingsprocessen. Alt sammen faktorer, der er med til at skabe et robust og velfungerende marked for affaldsglas til oparbejdning.

På den anden side står henholdsvis træ, plast, bioaffald, bygge- og anlægsaffald samt tekstiler. Det største problem for disse fraktioner er helt overordnet - ifølge EEAs analyse - at de kun udgør en lille del af materialeforbruget sammenlignet med nyfremstillede materialer, at efterspørgslen er svag, og der mangler pålidelige fællesspecifikationer, som gør det sværere at anvende de sekundære materialer i industriprocesser.

Ser man nærmere på de fem fraktioner, så er der dog signifikante markedsforskelle og forskellige udfordringer at tage højde for. Eksempelvis noterer EEA, at kun omkring en tredjedel af EU’s træaffald i dag genanvendes på grund af logistik-, sorterings- og kvalitetsproblemer. Til gengæld er der et velfungerende marked for træaffald som energikilde.

Anderledes er udfordringerne på markedet for plastaffald. Her beskriver rapporten, at man simpelthen ikke kan regne med, at plast »indsamlet til genanvendelse« rent faktisk ender med at blive genanvendt. Det største problem er imidlertid kompleksiteten af plastfraktionen, som består af en lang række forskellige polymerer og tilsætningsstoffer. Derfor er det svært at vide, om man som producent kan finde en stabil leverandør af sekundære plastmaterialer i den rette kvalitet – og det afskrækker nogle producenter fra at satse på genanvendt plast. Mens markedet for rPET kan beskrives som relativt velfungerende, så er markedet for blandet plastaffald alt andet end velfungerende, skriver EEA.